Hver anden ser supermarkedsture som en sur pligt
En ny international rapport fra Nielsen Institute peger på, at knap halvdelen af verdens befolkning ser dagligvareindkøb som en sur tjans.
Indkøb af tøj, lækkert design til boligen eller de helt store investeringer i form af ny bil er noget, der efterlader de fleste med varme kinder og en god følelse i maven. Kommer det til indkøb af dagligvarer, er vi noget hurtigere til at vende mundvigene nedad.
I en ny international undersøgelse har Nielsen Institute spurgt forbrugere i 61 lande om deres indkøbsvaner. Selvom landene adskiller sig på mange områder, lyder det alligevel samstemmende fra i alt 46 pct. af de 30.000, der har deltaget i undersøgelsen, at dagligvareindkøb er en sur tjans. Det skriver foodculture.dk.
Et behov der skal dækkes
Den manglende glæde ved at shoppe fødevarer overrasker dog ikke professor ved Aarhus Universitet Lars Esbjerg, der forsker i detailhandel og forbrugeradfærd.
- Indkøb af dagligvarer er en hyppigt tilbagevendende aktivitet, der primært er meget nytteorienteret. Vi har et behov, der skal dækkes. Det kan for eksempel være, at vi mangler mælk eller toiletpapir og dét er bare ikke ting, der er særligt spændende at handle ind. Når det så samtidig er noget, vi skal gøre igen og igen, tager det fornøjelsen ud af oplevelsen, siger Lars Esbjerg og tilføjer:
- Mange er også under tidspres, når de handler ind. De skal måske nå at hente børn og hjem at lave mad, eller de skal videre til en fritidsaktivitet. Så bliver indkøbsoplevelsen noget, der bare skal bare overstås.
Endnu ikke offentliggjorte tal fra et andet rapportarbejde tyder på, at det i Danmark står særlig grelt til med den manglende indkøbslyst. Især hos de unge under 35 år, der også går under betegnelsen Generation Y, ligger trangen til at tilbringe mere end fem minutter i supermarkedet lavt.
Butikker har ikke det, forbrugerne efterspørger
Der er mange gode grunde til, at de adspurgte i Nielsen Institutes undersøgelse har svært ved at mønstre begejstring for dagligvareindkøb. Blandt andet oplevelsen af, at mange butikker ikke har det, forbrugerne efterspørger, at de ikke forstår forbrugernes behov, og at de tilbud butikkerne skilter med, simpelthen ikke er gode nok.
I Danmark kan vi dog ikke alene skyde skylden for den ringe lyst til at handle ind på supermarkederne.
- Danskerne er virkeligt dårlige til at planlægge deres indkøb. Vi ligger helt i bund, og for de unge er tallene ekstremt lave, sammenlignet med de andre lande vi har undersøgt til bogen. I Danmark handler hver femte unge kvinde handler ind dagligt. Når der bare skal laves et hurtigt indkøb, så virker butikkerne ofte uoverskuelige at komme igennem, og dét, at skulle handle en liter mælk, bliver en besværlig oplevelse, fortæller Dorte Wimmer, der er director for Retail Institute Scandinavia og ekspert i nutidens og fremtidens detailhandel og forbrugsmønstre. Desuden udkommer hun i slut august med en ny bog, der netop ser nærmere på danskernes manglende entusiasme, når det kommer til at fylde fødevarer i indkøbskurven