Penge

Skrækscenarie: Kan koste dig penge at have penge i banken efter et britisk EU-exit

Det kan komme til at koste danske bankkunder penge at have penge stående på en konto i banken, hvis briterne siger farvel til EU, mener økonom.

Forestil dig en situation, hvor du skal betale penge for at have dine penge stående på en konto i banken. Forlader briterne EU kan det blive en sirekte konsekvens for almindelige bankkunder i Danmark, vurderer økonom.

Ender det med et britisk EU-exit spås renterne nemlig at falde yderligere. Da renterne i forvejen lyder på et rundt nul for de fleste, der har penge på en bankkonto, betyder et yderligere rentefald, at det kan komme til at koste penge at have penge i banken. I hvert fald, hvis bankerne lader kunderne betale Nationalbankens minusrenter.

- Jeg vil ikke udelukke, at vi kommer i en situation, hvor helt almindelige bankkunder med penge i banken kommer til at betale for at have pengene stående i banken, siger økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen, der dog minder om, at der allerede er negative renter i Nationalbanken, uden at bankerne indtil videre har sendt den regning videre til de danske bankkunder.

Når danskerne risikerer at komme i en situation, hvor de skal betale penge for at have penge i banken, skyldes det en regel om, at de danske banker skal sætte deres overskydende kapital i Nationalbanken til Nationalbankens såkaldte indskudsbevisrente. Indskudsbevisrenten ligger allerede i minus 0,65 procent, og det er dermed allerede en underskudsforretning for bankerne at have penge stående i Nationalbanken.

Sænker Nationalbanken indskudsbevisrenten til for eksempel minus 1 procent, er det muligt at nogle banker vil overveje at sende regningen videre til kunderne, som altså i stedet for nul procent i rente på opsparingen, skal betale for at have pengene stående.

Et bankrun i Danmark

Den værste konsekvens af, at bankkunderne eventuelt kommer til at betale penge for at have penge i banken, er, at de ifølge Per Hansen kan udvikle sig til en mild form for bankrun. Det betyder, at danskerne vil begynde at hæve deres penge i banken for i stedet at lægge dem hjem ’under hovedpuden’.

- Hvis ikke bankkunderne er tilfredse med deres afkast i sådan en situation, så har vi en reel risiko for at få et bankrun i Danmark, og det vil bankerne meget gerne undgå, siger Per Hansen og tilføjer:

- Det er et skrækscenarie.

Når et bankrun betegnes som et skrækscenarie skyldes det, at det risikerer at sætte dele af samfundet i stå, hvis ikke bankerne har penge at låne ud af. Et eventuelt bankrun vil ikke ske fra dag ét efter et eventuelt britisk EU-farvel, men er noget, der kan ske løbende i månederne efter, påpeger Per Hansen.

Sådan bliver din pengepung ramt af britisk EU-exit

  1. Lavere renter til boligejerne

    De danske boligrenter bliver banket endnu længere ned efter det britiske farvel til EU. Det mener økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen.

    - De danske renter vil tordne ned. Nationalbanken vil være tvunget til at sænke renterne en eller to gange, og det vil få boligrenterne til at følge med ned. Det vil betyde, at vi får et gensyn med et fastforrentet boliglån til en rente på 2 procent i kurs 100, siger Per Hansen, der peger på, at også de variabelt forrentede lån får lavere renter, hvis briterne vælger at forlade EU.

    Han peger på, at de lavere renter på fastforrentede lån vil betyde, at mange boligejere med fastforrentede lån får muligheden for at lægge deres lån om til lån med lavere renter.

    Når renterne falder skyldes det, at mange professionelle investorer vil se den danske krone som en slags sikker havn for deres investeringer. Derfor køber de ind i danske kroner. Det får den danske krone til at stige i værdi. For at imødegå dette, ventes Nationalbanken at sætte renten yderligere ned, så det bliver dyrere for spekulanterne at eje de danske kroner.

    I tv-indslaget ovenfor kan du høre investeringsøkonom Per Hansen uddybe konsekvenserne for boligejerne ved det britiske ’nej’.

  2. Kan koste penge at have penge stående i banken

    Ligesom renterne spås at falde for boligejerne, er der også risiko for, at renterne på dine penge i banken, falder yderligere.

    Da renterne i forvejen lyder på et rundt nul for de fleste, der har penge på en bankkonto, betyder et yderligere rentefald, at det kan komme til at koste penge at have penge i banken. I hvert fald, hvis bankerne lader kunderne betale Nationalbankens minusrenter.

    - Jeg vil ikke udelukke, at vi kommer i en situation, hvor helt almindelige bankkunder med penge i banken kommer til at betale for at have pengene stående i banken, siger økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen. Dog minder han om, at der allerede er negative renter i Nationalbanken, uden at bankerne har turdet sende den regning videre til de danske bankkunder.

    Når danskerne risikerer at komme i en situation, hvor de skal betale penge for at have penge i banken, skyldes det en regel om, at de danske banker skal sætte deres overskydende kapital i Nationalbanken til Nationalbankens såkaldte indskudsbevisrente. Indskudsbevisrenten ligger allerede i minus 0,65 procent, og det er dermed allerede en underskudsforretning for bankerne at have penge stående i Nationalbanken.

    Sænker Nationalbanken renten til for eksempel minus 1 procent, er det muligt at nogle banker vil overveje at sende regningen videre til kunderne, som altså i stedet for nul procent i rente på opsparingen, skal betale for at have pengene stående.

    I tv-indslaget øverst kan du høre investeringsøkonom Per Hansen uddybe risikoen for, at du skal betale for at have penge stående i bankerne.

  3. Et bankrun i Danmark

    Den værste konsekvens af, at bankkunderne eventuelt kommer til at betale penge for at have penge i banken, er et såkaldt bankrun. Det betyder, at danskerne vil begynde at hæve deres penge i banken for i stedet at lægge dem hjem ’under hovedpuden’.

    - Hvis ikke bankkunderne er tilfredse med deres afkast i sådan en situation, så har vi en reel risiko for at få et bankrun i Danmark, og det vil bankerne meget gerne undgå, siger økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen og tilføjer:

    - Det er et skrækscenarie.

    Når et bankrun betegnes som et skrækscenarie skyldes det, at det risikerer at sætte dele af samfundet i stå, hvis ikke bankerne har penge at låne ud af. Et eventuelt bankrun vil ikke ske fra dag ét efter et eventuelt britisk EU-farvel, men er noget, der kan ske løbende i månederne efter, påpeger Per Hansen.

  4. Billigere shoppe-ture til London

    Til de, der er vilde med shoppe-ture til London eller fodbold-ture til England, er der rigtig gode nyheder. Det engelske pund er allerede blevet omkring 9 procent billigere alene på grund af risikoen for, at briterne træder ud.

    Nu, hvor briterne har stemt nej tak til EU, falder pundet ydreligere 10 procent. Sshoppeturen til London eller fodboldrejsen til Premier League er dermed blevet endnu billigere.

  5. Et ordentligt indhug i din pension

    Aktierne er allerede banket ned i den seneste tid på grund af frygten for et britisk EU-exit.

    Umiddelbart efter åbningen af det danske aktiemarked, falder de danske aktier 10 procent.

    Per Hansen mener dog ikke, at det betyder noget for aktiekurserne, hvis du er langsigtet.

    - På 10 års sigt tror jeg ikke, det betyder noget for aktiekurserne.

    Hos PFA Pension ser chefstrateg Henrik Henriksen tre mulige scenarier for aktiemarkederne ved det britiske EU-exit. Den første mulighed kalder han ’den lykkelige skilsmisse mellem briterne og EU:

    - hvis politikerne har vilje til at finde en pragmatisk løsning, kan det godt lade sig gøre uden stor dramatik. Der vil komme en vis negativ reaktion på markederne, men det er ikke noget, som nødvendigvis vil ramme væksten særlig hårdt på længere sigt – hverken i Storbritannien eller i resten af Europa, siger Henrik Henriksen.

    Den anden mulighed er, at briterne og EU efter et nej står hårdt overfor hinanden, men at et samarbejde bevares med ’knagen i krogene’.

    - Det vil skabe høj usikkerhed på investeringsmarkederne og give en lavere vækst i britisk økonomi, siger han.

    Den tredje og værste mulighed ved et britisk exit er, at flere lande efterfølgende vil følge Storbritannien ud af EU.

    Det værste nej-scenarium er, at andre lande følger Storbritannien og vil ud af EU, og at vi derfor får en opløsning af det europæiske samarbejde og euroen. Det er en udvikling, som i givet fald vil ske over tid, og vi vurderer, at det er det mindst sandsynlige scenarie, siger Henrik Henriksen og uddyber:

    - Det er svært at forudse, hvor negativt markederne vil reagere, men kønt bliver det ikke, og vi vil helt sikkert se kraftige fald på alle typer risikofyldte investeringer og en solid nedtur for britisk økonomi, siger Henrik Henriksen.​

Spørgsmål og svar om 'Brexit'

Den 23. juni stemmer briterne om deres medlemskab af EU

Hvorfor skal de stemme om det?

David Cameron lovede i 2013 en afstemning om Storbritanniens medlemskab af EU.

Hvorfor skal de stemme om det?

I januar 2013 holdt den konservative premierminister David Cameron en tale under overskriften 'Storbritannien og Europa'.

Den handlede i store træk om hans visioner for Storbritanniens fremtid i EU.

Siden lovede Cameron så, at der senest skulle være en afstemning inden udgangen af 2017.  

Men hvorfor så holde den nu, spørger du måske?  

Blandt analytikere har man især lagt vægt på, at han blev nødt til at udskrive den så hurtigt som muligt.

Det skyldes blandt andet en betydelig splittelse i Camerons eget parti. En fløj af EU-skeptiske konservative har sammen med det EU-skeptiske parti UKIP lagt pres på Cameron for at få en afstemning på plads.  

Bonusinfo: Enkelte britiske medier peger også på, at David Cameron har haft travlt på grund af frygt for, at flygtningestrømmen skulle forværres i de sene sommermåneder. Altså kort fortalt, at en eskalerende flygtningekrise over sommeren skulle skabe endnu mere EU-skepsis i den britiske befolkning.  

Kilder: BBC, The Telegraph

Foto: Scanpix Denmark

Hvor kan briterne sætte deres kryds?

Stemmeseddel ikon til mosaik

Hvor kan briterne sætte deres kryds?

De har faktisk kun to muligheder. Det officielle spørgsmål på stemmesedlen bliver: 

"Bør Storbritannien forblive medlem af den Europæiske Union eller forlade den Europæiske Union?"

Her kan de så vælge at sætte et kryds ved 'forblive' eller 'forlade'.

Men der var faktisk debat om stemmesedlen.

Det skriver The Guardian, hvor det nævnes, at spørgsmålet i første omgang lød 'Skal Storbritannien forblive i EU eller ej?' med muligheden for at stemme enten 'ja' eller 'nej'. 

Men så påpegede EU-modstanderne, at ordlyden i det spørgsmål automatisk ville få mange vælgere til at stemme ja. Så derfor blev det ændret til den nuværende version. Det betyder altså, at man ikke får deciderede 'ja' eller 'nej' kampagner, men derimod 'forbliv' eller 'forlad' kampagner i stedet.

Bonusinfo: Det skal lige nævnes, at der også skal stemmes i Wales. På walisisk ser spørgsmålet på stemmesedlen sådan ud: "A ddylai'r Deyrnas Unedig aros yn aelod o'r Undeb Ewropeaidd neu adael yr Undeb Ewropeaidd?". Så ved I det. 

Kilde: The Electoral Commission

Foto: UK GOVERNMENT

Hvem vil ud? Og hvorfor?

Boris Johnson vil ud af EU

Hvem vil ud? Og hvorfor?

Det er især det EU-skeptiske parti UKIP, der slår på tromme for at forlade unionen. Partiet med Nigel Farage i spidsen har haft vind i sejlene ved de seneste valg i Storbritannien og har generelt haft succes med at brede en vis EU skepsis blandt de britiske vælgere.

Men usædvanligt nok er det faktisk ikke Nigel Farage og UKIP det hele handler om. 

Der er nemlig en enorm splittelse internt i David Camerons eget konservative parti. Omtrent halvdelen af de konservative parlamentsmedlemmer vil forlade EU. Den mest markante er nok den tidligere London-borgmester Boris Johnson (billedet), som er et af de mest fremtrædende ansigter i kampagnen, der vil stemme briterne ud af EU. 

Kampen mellem de to fløje i det konservative parti er i den grad spidset til i løbet af valgkampen. Boris Johnson har blandt andet udtalt, at EU - lige som Hitler og Napoleon - blot forsøger at samle Europa til én fælles stat.

Et andet anonymt medlem af det konservative parti har ifølge Sunday Times udtalt, at han "ikke vil stikke en kniv i ryggen på Premierministeren - jeg vil stikke den ind forfra, så jeg kan se hans ansigtsudtryk". 

Mange politiske analytikere peger på, at der i virkeligheden er tale om et formandsopgør. Altså, at Boris Johnson i den grad kandiderer til at overtage David Camerons premierministerpost. Derfor bliver det spændende at se, hvad der sker med det konservative parti efter 23. juni.

Det skal også nævnes, at en del Labour-politikere også vil forlade unionen.

Men hvorfor vil de så det, spørger du måske?

Ifølge britiske medier kan det opsummeres således: De mener generelt, at Storbritannien holdes tilbage af EU.  Kort fortalt mener de, at der er for mange regler - og at man ikke får fuld valuta for pengene ved et medlemskab. 

Kampagnen har også fokuseret på, at der skal styr på de britiske grænser. Her lægger de især vægt på, at arbejdstagere fra for eksempel østeuropæiske EU-lande tager arbejdspladser fra britiske arbejdere.

Bonusinfo: På BBC's hjemmeside har en bruger spurgt, om Storbritannien udelukkes fra Melodi Grand Prix, hvis de stemmer sig ud af unionen. Det korte svar er nej, da sangkonkurrencen intet har med EU at gøre.

Kilder: BBC, UKIP, The Conservative Party

Foto: Scanpix Denmark

Hvem vil blive i unionen? Og hvorfor?

EU

Hvem vil blive i unionen? Og hvorfor?

Hos EU-tilhængerne er det premierminister David Cameron, der står i spidsen for kampagnen, der vil forblive i EU.

Men premierministerens koservative parti har derimod sagt, at man forholder sig neutralt. Det skyldes, at ca. halvdelen af de konservative parlamentsmedlemmer faktisk vil ud af EU.

Og det er i den grad spidset til i de konservative gemakker. Efter en række skarpe angreb fra 'forlad'-kampagnen har Cameron også været i vælten med en række dommedagsscenarier, hvis Storbritannien skulle ende med at forlade EU. Han har blandt andet sagt, at briterne kan ende med at blive ludfattige, og at det især vil ramme de fattige briter hårdest. 

Andre partier ikke lige så neutrale som det konservative parti. Labour, SNP, Plaid Cymru og Liberaldemokraterne anbefaler alle officielt, at briterne skal stemme for at blive i EU.

Og hvorfor vil de så det?

Ja, det skyldes som sådan, at de mener, Storbritannien vil få - og får - store fordele ud af et EU-medlemskab. 

Det gælder blandt andet i forhold til diplomatiske aftaler, løsningen på flygtningekrisen og Storbritanniens generelle omdømme i verdenssamfundet.

Men måske vigtigst af alt mener de, at et medlemskab af EU er essentielt i forhold til at skabe økonomisk vækst.

Bonusinfo: De bakkes op af en lang række økonomer i forhold til det sidste. Reuters har spurgt 35 økonomer, om det ville skade Storbritanniens økonomi, hvis landet forlader unionen. Hele 31 økonomer svarede, at det ville få negative konsekvenser for økonomien. 

Kilder: Reuters, BBC

Foto: Scanpix

Hvem løber med sejren?

Eu-flaget ved siden af det britiske

Hvem løber med sejren?

Ja, det er jo egentlig et fjollet spørgsmål, vi her stiller os selv.

For faktum er jo, at vi ikke kan vide det. Og når man kigger på meningsmålingerne, så kan det se ud til at blive lidt af en valggyser.

Financial Times har været så venlige at lave en hjemmeside, der ene og alene er dedikeret til at holde styr på de mange meningsmålinger.

Den kan du finde her.

Meningsmålingerne peger altså på et dødt løb, men hvornår får vi så svar?

Klokken 23 dansk tid lukker de 382 stemmesteder i Storbritannien. Så skal stemmerne først tælles ved valgstederne, hvorefter de bliver talt ved 12 regionale optællingscentraler. 

Til sidst vil en optællingschef præsentere det endelige resultat på rådhuset i byen Manchester, skriver BBC. 

Bonusinfo: Det er ikke kun folk fra Storbritannien, der kan stemme. Myndige irere, maltesere og cyprioter der bor i Storbritannien kan for eksempel også stemme. Det gælder også for myndige personer, der er født i de såkaldte 'Commonwealth-lande' og bor i Storbritannien, skriver The Telegraph. 

Kilder: The Telegraph, BBC, Financial Times

Foto: Scanpix

Hvad med Camerons aftale med EU?

Cameron og Juncker

Hvad med Camerons aftale med EU?

Inden en afstemning overhovedet kunne komme på tale, måtte David Cameron til forhandlingsbordet i EU for at få en 'ny aftale' for Storbritannien i EU.

Generelt kan aftalen deles ind i fire dele. Ritzau har lavet følgende oversigt:

Eurozonen

- Cameron får en tydelig anerkendelse af, at euroen ikke er EU's eneste valuta, og at lande uden for euroen ikke stilles dårligere end dem, der er med.

- Ikke-eurolande skal heller ikke være med til at finansiere for eksempel redningsplaner for at stabilisere euroen, hvis den er i krise.

- Der indføres en ny mekanisme, hvor et land uden for euroen får mulighed for at diskutere, men ikke forsinke og blokere, vigtige eurosager på et EU-topmøde for alle.

Konkurrenceevne

- EU vil optrappe arbejdet med at forbedre det indre marked og styrke EU's konkurrenceevne gennem en aktiv handelspolitik.

- Der opstilles specifikke mål på både EU-niveau og nationalt niveau for at lette byrderne for europæiske virksomheder - især de små og mellemstore.

Suverænitet

- Briterne skal undtages fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union med mere politisk integration.

- En overvægt af de 28 EU-landes nationale parlamenter skal have mulighed for at uddele et "rødt kort" og dermed afvise ny EU-lovgivning.

Velfærdsydelser

- Hvis det britiske velfærdssystem i en periode er under ekstraordinært pres på grund af et stort rykind af arbejdere fra andre EU-lande, kan landet trække i en såkaldt nødbremse.

- EU-Kommissionen har sagt, at Storbritannien allerede i dag ville opfylde kravene for at få lov at trække nødbremsen, hvis forslaget var vedtaget.

- Nødbremsen giver Storbritannien lov til at stoppe udbetalingen af en række særlige britiske velfærdsydelser i syv år - dog højst i fire år per person.

- Børnepenge til udenlandske EU-borgeres børn, der bor i hjemlandet, skal tage hensyn til de generelle leveomkostningerne i hjemlandet og størrelsen på børnechecken i det land, hvor børnene bor.

- De nye regler for børnepenge gælder med det samme for nye EU-borgere, der ankommer til et andet medlemsland. Fra 2020 gælder det også for EU-borgere, der allerede er ankommet til et andet medlemsland.

- Der lægges også op til at korrigere for den EU-dom, der i 2008 åbnede for den såkaldte Malmø-model. Nemlig at omgå den danske udlændingelov ved først at tage til et andet EU-land og derefter få familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne.

- Både de nye garantier for lande uden for eurozonen og briternes undtagelse fra en stadig tættere union skal indskrives i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres.

Bonusinfo: Kritikere pegede efterfølgende på, at Cameron ikke fik nok ud af aftalen. Blandt andet mente de, at han skulle have sikret mere selvbestemmelse til Storbritannien på en lang række politiske områder. 

Kilder: Ritzau/tv2.dk

Foto: Scanpix Denmark

Hvad betyder det for Danmark?

Sådan påvirker det britiske valg Danmark

Hvad betyder det for Danmark?

Ja, hvad rager det egentlig os her i Danmark, at briterne stemmer om at forlade EU. Det kan der ligge mange politiske vurderinger i. 

Spørger man EU-skeptikerne i Dansk Folkeparti, så vil de faktisk helst have, at Storbritannien bliver i unionen.

Skulle briterne stemme sig ud af unionen, sætter Dansk Folkeparti en dør i klem. Så kan det også være, at Danmark skal samme vej, lyder det:

- Vi ønsker en reform af EU, og den får vi ikke, hvis briterne forlader EU. Så det vil skabe en helt ny situation, hvis briterne stemmer nej, hvor man ikke per automatik skal fastholde et dansk medlemskab, har partiets EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth sagt til det politiske medie Altinget.

Men hvad betyder det sådan rent EU-teknisk?

Ja, så bliver det straks lidt mere kompliceret, men vi har spurgt senioranalytiker Maja Kluger Rasmussen fra Tænketanken Europa: 

- Det vil betyde, at vi vil miste en meget vigtig allieret i EU's institutioner. Danmark og Storbritannien deler holdninger på mange områder, forklarer hun til 22Skammelsen.

Det er blandt andet på områder som liberaliseringen af det indre marked og nye handelsaftaler med lande uden for EU.

Derudover fremhæver hun, at det kan betyde noget i EU's Minsterråd, som også bare kaldes 'rådet' i daglig Bruxelles-tale.

I Ministerrådet er det de enkelte landes ministre, der mødes.  Handler det for eksempel om landbrug, så møder den danske landbrugsminister op.

Og i møder som disse har nordeuropæiske, handelsorienterede lande længe haft et såkaldt 'blokerende mindretal' som værktøj. Det har i mange år været et godt værktøj, når nordeuropæiske medlemslande har forsøgt at finde kompromiser med de andre EU-lande.

Træder Storbritannien ud, ryger det værktøj, forklarer Maja Kluger Rasmussen:

- Selv om man sjældent stemmer i rådet, så er truslen om, at man kan udgøre et blokerende mindretal i sig selv med til at gøre, at man kan få et kompromis på plads. Så magtbalancen vil ændre sig - og det vil ikke være til Danmarks fordel, uddyber hun.

Bonusinfo: Storbritannien har i mange år været en stor samhandelspartner for Danmark. De primære danske eksportvarer er kød, olie, industrimaskiner og farmaceutiske produkter. Omvendt importerer Danmark bl.a. elektronisk udstyr og farmaceutiske produkter fra Storbritannien.

Kilder: Altinget, 22Skammelsen, Den Store Danske og Danmarks Statistik

Foto: Scanpix Denmark