Penge

Så meget koster det at dø i Danmark - sådan gøres det billigere

Det kan være en dyr affære at blive begravet i Danmark. En helt almindelig gravsten koster mellem 5.000 og 6.000 kroner, og er man ikke medlem af Folkekirken, kan en kisteplads koste 22.000 kroner.

Det er blevet dyrere at dø i Danmark, siden Folkekirken satte priserne op for nogle år siden. Her kan du se, hvor meget det koster.

Der skal bruges flere penge på de levende og færre på de døde i de danske folkekirker.

Folkekirken har sat priserne for gravsteder markant op, og det har nu fået den effekt, at mange danskere dropper familiegravstedet, fordi det er blevet for dyrt.

Det skriver Kristelig Dagblad.

Selvom priserne ikke har ændret sig meget de seneste par år, har de alligevel nået et niveau, hvor man godt kan kalde det at blive begravet for en 'bekostelig affære'.

Det viser en opgørelse fra Begravelsesguiden.dk, der er en portal, som giver vejledning i begravelser.

Man kan vælge at blive kremeret og gøre alting selv - det vil sige selv lave kisten eller urnen - og man behøver jo ikke en bedemand.

Daniel Hansen, stifter af begravelsesguiden.dk

Den dyreste almindelige begravelse kan koste helt op til 50.000 kroner, mens den billigste metode kan koste helt ned omkring seks tusinde kroner.

Bedemanden koster dyrt

Det hele afhænger af, hvordan man ønsker at blive begravet, lyder det fra Daniel Hansen, der er stifter af begravelsesguiden.dk.

- Man kan vælge at blive kremeret og gøre alting selv - det vil sige selv lave kisten eller urnen - og man behøver jo ikke en bedemand. En askespredning ud over havet koster jo ingenting, siger han til TV 2.

Men vil man have en 'almindelig' begravelse, koster bedemanden, blomsterne, urnen eller kisten, kørslen, dødsannoncen - alle de praktiske ting, som kirken ikke håndterer - typisk mellem 15.000 og 20.000 kroner, afhængig af den bedemand, man vælger at bruge, lyder det fra Daniel Hansen.

Dernæst kommer selve prisen på gravpladsen. Den svinger fra kirke til kirke.

I Danmark findes der nemlig omkring 2.400 kirker, og de har alle forskellige priser og regler for 'medlemsrabatter'.

Er man ikke medlem af folkekirken, og vil man gerne begraves i en kiste, kan det enkelte steder i Danmark koste helt op til 29.000 kroner - for den pris får man til gengæld lov til at blive liggende i 30 år, og så er gravkastningen og den såkaldte vedligeholdelse af gravstedet også betalt.

Omvendt ser det ud for medlemmerne af den danske folkekirke.

Medlemmerne får en fed rabat

Er man medlem af folkekirken kan man få en kiste-gravplads til en enkeltperson i 20 år for helt ned til 2.784 kroner, hvis man medregner den medlemsrabat, som mange af de danske kirker giver, viser analysen fra Begravelsesguiden.dk.

Og vil man begraves i en urne, slipper medlemmerne i gennemsnit med kun 951 kroner for en urneplads.

Det er klart, at det er mange penge, hvis man skal bruge 20.000 kroner eller mere på at blive begravet.

Daniel Hansen, stifter af begravelsesguiden.dk

Til sammenligning koster det omkring 4.700 kroner at blive begravet i en urne på en gravplads i Danmark, og 16.678 for en kisteplads, hvis man ikke er medlem.

De ovenstående priser er dog ikke den endelige regning for en almindelig begravelse i Danmark.

- Udover de udgifter, som vi har taget med i vores oversigt, så skal man også betale for gravøl til gæsterne og eventuelt pyntning af gravstedet. Ofte tager kirkekontoret penge for at lade deres folk pynte gravstedet og dække graven til med gran om vinteren, siger Daniel Hansen.

Derudover koster en almindelig gravsten mellem 5.000 og 6.000 kroner, og en plade til en urneplads koster omkring 3.000 kroner, lyder det.

Lægger man regningen for bedemand, blomster, gravsten, kiste - det hele - sammen med prisen for pladsen på kirkegården, løber regningen for en traditionel begravelse nemt op i 20.000 kroner - og mere, hvis man ikke er medlem af Folkekirken.

- Om det er for dyrt, det ved jeg ikke, om det er, men det er klart, at det er mange penge, hvis man skal bruge 20.000 kroner eller mere på at blive begravet, siger Daniel Hansen til TV 2.

Priserne kan du se her:

Her er den billigste måde: Brug havet

Den billigste måde, man kan blive stedt til hvile på for både medlemmer og ikke-medlemmer, er at blive kremeret og få sin aske spredt over åbent hav.

Det kræver blot, at den afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. 

Her slipper man dog ikke for at betale for en kiste, ligesom man nok heller ikke slipper for at betale for en form for transport af denne. Derudover skal man betale for en kremering. Det billiste sted er i Aabenraa. Her koster en kremering kun 1.777 kroner for borgerne i kommunen.

Det dyreste krematorium ligger i Odense, hvor en kremering koster 3.263 kroner.

- Hvis man skal kremeres, er der krav til, at der skal være en kiste. Man kan også vælge at lave kisten selv - men det har jeg kun oplevet én gang i min tid. Til selve asken kan man få en urne lavet af pap, hvis det skal være rigtig billigt, siger Daniel Hansen.

På borger.dk kan man finde en blanket ”Spredning af aske over åbent hav”, som man kan udfylde og printe ud. Dernæst skal den underskrevne blanket lægges sammen med den afdødes øvrige papirer, som de efterladte får brug for.

Skal du til begravelse? Her er gode råd

  1. Blomster

    Skal du til en begravelse, er det en god idé at huske en blomst eller en buket. Oftest er det den nærmeste familie, der køber bårebuket eller får lavet en blomsterkrans, mens andre køber løse blomster eller buketter, som de lægger ned langs kirkegulvet og efterfølgende på graven.

    - Der er ingen regler, men de fleste føler, at de bør komme med en blomst, når de skal til begravelse, fortæller Daniel Hansen.

  2. Musik- og sangvalg

    Sange og musik er vigtige elementer i de fleste begravelser. Skal du til en helt traditionel begravelse kan du formentlig forvente de klassiske begravelses-salmer.

    Men skal du til en humanistisk begravelse, som Jørgen Oldenburg står for, er det ikke salmehæftet, du skal have med.

    - Det markante ved humanistiske ceremonier er, at de efterladte eller hovedpersonen selv er medskabende i forbindelse med ceremoniens karakter, og hvad den skal indeholde. Vi har ikke kirkens højtidelige og alvorstyngede musikalske indslag, men i stedet eksempelvis popsange.

    Jørgen Oldenburg fastslår, at der dog er grænser for, hvilke sange man kan vælge.

    - En decideret nu-skal-vi-ud-og-drikke-os-fulde-sang vil jeg stærkt fraråde. Det er jo en højtidelighed og ikke en abefest.

    Daniel Hansen genkender ovenstående billede, men tilføjer, at der også er plads til ny og hip musik ved kirkelige begravelser.

    - De ældre kører forsat med de traditionelle salmer, mens nogen eksempelvis vælger at afspille unge dødes seneste Spotify-afspilning - enten med livemusik eller over musikanlæg.

  3. Beklædning

    Når man siger begravelse, tænker man ofte på sortklædte, sørgende mennesker. Og sort eller andet afdæmpet mørkt tøj er da nok også det mest sikre valg, hvis du skal til en begravelse og ikke har hørt, om der er ønsker i forhold til beklædning.

    Men faktisk er der flere og flere begravelser, hvor den afdødes familie beder folk om at møde op i eksempelvis farverigt tøj eller hverdags-tøj.

    - Folk kommer i sobert og forholdsvist mørkt tøj. Men det er et element, som er ved at ændre sig - også i kirken, fortæller ceremonileder ved Humanistisk Samfund, Jørgen Oldenburg.

    Direktør i Begravelsesguiden.dk er helt enig i, at den sorte dresscode er på vej ud.

    - Når folk kommer i mørkt tøj, er det fordi, man traditionelt set har gjort det. Det er det sikre valg, og bliver der ikke meldt andet ud i forhold til tøj, så tyer de fleste til det sikre valg.