Penge

Storbanker: Derfor giver vi ingen renter til konfirmanderne

Der er tårnhøje renter at hente for konfirmander i mange af landets banker. Andre steder må konfirmanderne nøjes med et møde eller en chat med banken.

Er du konfirmand kan du få op til 5,5 procent i rente, hvis du går efter bankernes bedste tilbud. Der er dog også en række af de store banker, der ikke ønsker at tilgodese konfirmanderne overhovedet.

Det gælder blandt andet i Jyske Bank, Nordea, Sydbank, Nykredit, Arbejdernes Landsbank og Den Jyske Sparekasse, viser en opgørelse fra bankportalen Mybanker.

Hos Jyske Bank kan konfirmanderne i stedet få lov at holde et møde med banken.

- Vi vil hellere tilbyde dem et møde om deres samlede økonomi, og hjælpe dem på vej på den måde. Det er vores tilgang til det, siger forretningsdirektør for privatkunder i Jyske Bank Hanne Møller til TV 2.

De kan komme først til koncerter - hvis de har aktier

Hos Jyske Bank får konfirmanderne derfor de samme tilbud som alle andre unge.

- Der er ikke rigtig nogen renter at komme efter, men de har andre fordele af at være kunder hos os. Blandt andet kan de komme først til forskellige koncerter, og det vil vi hellere tilbyde, siger hun, der ikke kan forestille sig, at Jyske Bank vil kaste sig ind i kampen om konfirmanderne med høje renter i de kommende år.

- Rentesituationen er så spændt i øjeblikket, at vi ikke vurderer, vi kan gøre det.

Nordea: De får adgang til at chatte

Hos landets næststørste bank Nordea giver man heller ingen særlige konfirmandtilbud. Alligevel mener man at have fokus på konfirmanderne, blandt andet fordi de unge tilbydes at benyttet en chatfunktion.

- Vi tilbyder i dag et nøje tilpasset program til vores 13-17-årige kunder med vejledning om privatøkonomi, blandt andet med chatfunktion, så det er bestemt en kundegruppe, vi har fokus på, siger pressechef i Nordea Martin Kjærsgaard Nielsen til TV 2.

Selvom konfirmanderne hos Nordea må se langt efter at få forrentet deres konfirmationspenge, overvejer banken dog, om de skal springe med på tendensen i de kommende år, afslører han.

- Det er ikke et produkt, vi har på hylderne i dag, men vi overvejer jo løbende vores produktsortiment, så jeg vil ikke afvise, at det sker i fremtiden, siger Martin Kjærsgaard Nielsen.

Uvildige rådgivere til konfirmander: Flyt jeres penge

Hos Mybanker råder man konfirmanderne til at flytte væk fra de banker, der ikke giver nogen renter.

- Når man kan få så gode renter andre steder, så bør man overveje at flytte pengene til en bank, hvor man kan få noget, i stedet for at have dem stående i Nordea eller en af de andre banker, som ikke giver noget, siger partner i bankportalen Mybanker John Norden.

Han bakkes op af privatøkonomisk rådgiver Brian Stjernholm. fra rådgivningsfirmaet Uvildige.

- Placer de penge du har til den højeste rente i de banker, der giver et godt tilbud. Får man 500 kroner ud af det, så er det ligesom at samle 500 kroner op på gaden, siger Brian Stjernholm.

Mens der ikke er nogen konfirmationstilbud i Jyske Bank, Nordea, Sydbank, Nykredit, Arbejdernes Landsbank og Den Jyske Sparekasse, kan konfirmanderne gå på rov i nedenstående banker efter gode tilbud. I Tv-indslaget øverst får du et godt overblik over, hvor du finder de bedste konfirmationsrenter i år.

Spar Nord

Første 8 måneder: 8 procent

Sidste 4 måneder: 0,5 procent

Samlet rente over 12 måneder: 5,50 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.550 kroner

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse er ikke med i tv-indslaget, fordi Frøs Herreds Sparekasse, fordi Frøs Herreds Sparekassen først efterfølgende har hævet deres rente til det nuværende niveau.

Første 8 måneder: 8 procent

Sidste 4 måneder: 0,25 procent

Samlet rente over 12 måneder: 5,42 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.542 kroner

Nordjyske Bank

Første 8 måneder: 8 procent

Sidste 4 måneder: 0,25 procent

Samlet rente over 12 måneder: 5,42 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.542 kroner

Frøs Herreds Sparekasse

Første 8 måneder: 8 procent

Sidste 4 måneder: 0,25 procent

Samlet rente over 12 måneder: 5,42 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.542 kroner

Sparekassen Fyn

Første 12 måneder: 5 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.500 kroner

Sparekassen Sjælland

Første 12 måneder: 5 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.500 kroner

Djursland Bank

Første 8 måneder: 6 procent

Sidste 4 måneder: 0,2 procent

Samlet rente over 12 måneder: 4,07 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.407 kroner

Danske Bank

Første 12 måneder: 4 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.400 kroner

Skjern Bank

Første 12 måneder: 4 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.400 kroner

Sparekassen Kronjylland

Første 8 måneder: 5 procent

Sidste 4 måneder: 0,5 procent

Samlet rente over 12 måneder: 3,50 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.350 kroner

Jutlander Bank

Første 8 måneder: 4 procent

Sidste 4 måneder: 1,5 procent

Samlet rente over 12 måneder: 3,17 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.317 kroner

Danske Andelskassers Bank

Første 8 måneder: 4 procent

Sidste 4 måneder: 0,25 procent

Samlet rente over 12 måneder: 2,75 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.275 kroner

Broager Sparekasse

Første 12 måneder: 0,25 procent

10.000 kroner bliver dermed til 10.025 kroner

Kilde til undersøgelsen: Mybanker

I tv-indslaget herunder kan du se, hvordan de rige får afkast af deres penge i øjeblikket.