Nye regler fra 1. april: 600.000 elkunder får ny regning

Den 1. april træder nye regler på elmarkedet i kraft. Det betyder, at danske elkunder fremover får en anderledes elregning tilsendt.

Fra fredag den 1. april kan de danske elkunder se frem til en ny slags regning. Elregningen har hidtil været svær at forstå for mange forbrugere, men nu kan elselskaberne næsten halvere antallet af specifikationer på regningen og fjerne svært tilgængelige ord og begreber.

Samtidig kan mellem 560.000 til 630.000 danske elkunder se frem til kun at modtage én elregning – indtil i dag har kunder, som har skiftet selskab nemlig fået to regninger.

De nye regler på området skal gøre det mere enkelt at være kunde, og Forbrugerrådet Tænk ser frem til de nye regler.  

- Det vil gøre det mere gennemskueligt. For kunderne bliver det nemmere at manøvrere rundt i mellem de tilbud, som er på markedet og sammenligne de forskellige priser, siger Martin Salamon, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Sådan skifter du elselskab:

  • Skab dig et overblik over, hvilke selskaber der leverer el i dit område.
  • Sammenlign priser og betingelser hos de forskellige selskaber. Fra 1. april kan du bruge elpris.dk, der viser produkter og priser på elmarkedet. Du kan tjekke priser og produkter på elpris.dk
  • Vælg tilbuddet, som passer bedst.
  • Tilmeld dig den nye leverandør. Din tidligere leverandør vil automatisk få besked om dit skifte.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 

De kunder som hidtil har fået to elregninger, har på et eller andet tidspunkt siden liberaliseringen af elmarkedet i 2003 skiftet selskab. Derfor modtager kunderne en regning på selve el-prisen og én på transport, skat og afgifter.

Det er nu slut. Ændringerne er en del af en større reformation af elmarkedet. Reglerne betyder blandt andet også, at kunder fremover skal opgive CPR-nummer, hvis de ønsker at skifte selskab – det er for at undgå fejl med navnesammenfald eller forkerte oprettelser hos elselskaberne.

Samtidig lanceres portalen elpris.dk, som kan guide forbrugeren til det billigste elselskab.

Få danskere skifter selskab

Det er de færreste danskere, som rent faktisk skifter elselskab. Sidste år slog rekord, efter at 7,3 procent af danske elkunder skiftede selskab.

Hvis en forbruger gerne vil tjekke markedet, anbefaler Martin Salamon elpristavlen.dk. Hjemmesiden viser, hvem der kan give dig den bedste pris i forhold til ens forbrug.

Her kan du også se, om de forskellige elselskaber adskiller sig fra hinanden på andre måder end pris - det kan for eksempel være på vilkårene for betaling, eller om selskaberne tager ekstra hensyn til miljøet.

Fra den 1. april kommer tilmed en ny offentlig portal – nemlig elpris.dk.

Elselskaberne: Lav indtjening gør det svært

Hos Dansk Energi, som er brancheforening for elselskaberne, mener man, at den reelle besparelse ved at vælge det billigste elselskab frem for det dyreste er cirka 150 kroner om året - medmindre man er enormt aktiv og skifter sit selskab hvert halve år.

Dansk Energi mener, at den lave besparelse kan forklares med en lav indtjening per kunde hos elselskaberne. Den gennemsnitlige indtjening er en af de laveste i Europa - 345 kroner per år, viser en rapport fra Copenhagen Economic.

Hver gang du betaler 270 øre, går cirka 25,5 øre til den rene strøm. 69 procent af den samlede regning går i statskassen - af disse indgår også den omstridte PSO-afgift.

Dermed er det 11 procent af prisen, som er ren strøm, hvor de forskellige elselskaber på markedet kan konkurrere på prisen for at kapre kunder.

Derfor er det ifølge Martin Salamon også væsentligt at se på husstandens forbrug af el. I mange tilfælde er det ved en ændret adfærd, at forbrugerne kan spare allerflest penge. 

Seks råd der kan spare dig tusindvis af kroner på strømmen

Den gamle fryser

Rigtig mange danskere ejer en fryser, men hvis du ejer en ældre model, bør du overveje, om den skal en tur ud gennem bagdøren. Hvis du skifter din måske 30 år gamle fryser ud, eller bortskaffer den, er der nemlig mange penge at spare. En gammel fryser kan nemt bruge mere end 500 kWh om året, hvilket svarer til omkring 1.100 kroner, hvor de nyere modeller bruger helt ned til omkring 250-300 kWh.
Frysere er billige i indkøb, så man kan hurtigt tjene en udskiftning hjem og tilmed spare ekstra hvert år. Vælg gerne de nye med 'NoFrost'­funktion, så du slipper for irriterende tilrimning af både frysevarer og fryseflader. Det sparer også på strømmen.

El i dit gulv

El-gulvvarme er en af de helt store strømbanditter, som du bør droppe helt, hvis du altså kan undvære varmen til dine fødder. Bruger du for eksempel el-gulvvarme som den primære varmekilde i et af husets badeværelser, kan en eftermonteret radiator til husets hovedvarme nemt 'trumfe' el-gulvvarmens termostat, hvilket får den effekt, at varmen i stedet kommer via fjernvarme eller gaskedlen, og det kan godt betale sig. Det er nemlig meget billigere end den direkte elvarme.
Det koster ca. 6.000 kr. at få en ekstra radiator sat op, men den investering kan være tjent hjem på ganske få år. Til badeværelset kan det passende være en vandbåren håndklædetørrer i stedet for en radiator, så får man tilmed lidt luksus med i købet.

Standby-dyret

De fleste ejer et eller flere apparater, der står og sluger strøm, selvom de ikke bliver brugt. For eksempel har et tv en standby-funktion, der sluger el, mens du sover. Får du styr på standby-forbruget fra specielt gamle ladere og strømforsyninger, er der gode penge at spare. De ladere, der bliver varme, er ofte de største strømædere. Sæt tænd/sluk på dem, der ikke skal bruges om natten og i arbejdstiden eller anskaf såkaldte trådløse kontakter koblet til en stikdåse, så du kan slukke og tænde for en hel gruppe på vej ud og ind af huset - for eksempel din 'tv-park' eller din 'PC-park'.
Mange finder det besværligt at rode med en spareskinne bag reolen. Her kan den trådløse, radiostyrede afbryder nemt afbrydes på afstand.
Her kan det være en idé også at koble en lampe på. Særligt kan visse halogenbordlamper være store strømtyve. Hvis afbryderen sidder 'mellem' strømforsyningen og lyskilden, slukker den ikke helt for strømmen. Her bør der slukkes på væggen, eller lampen bør ganske enkelt skiftes ud.

Glødepærer

Hvis du bytter dine glødepærer og halogenkrystalpærer ud til LED-lys, kan du spare 70-80 procent af elforbruget til belysning. Hvis der samtidig monteres bevægelsessensorer - de såkaldte PIR-sensorer eller bevægemeldere - i gangarealerne, køkkenet og på trapperne, hvor der oftest er meget' trafik', kan der spares endnu mere.
Derudover kan LED-lys kan tåle at blive tændt og slukket meget mere, end de ældre modeller, og de er oppe i fuld styrke med det samme. Hvis du ikke kan finde en LED-pære til den gamle lampe, så er ekspertens råd, at du skifter til en helt ny lampe.
LED-lyskilder skal gerne sidde køligt med luft omkring, så holder de meget længe. Hvis det ikke kan lade sig gøre i de gamle lamper (armaturer), så bør det hele skiftes. Vælg gode LED-lyskilder med høj effektivitet, det vil sige mindst 80 lumen pr. Watt. Den såkaldte 'Ra-værdi' skal være over 90 procent og 'Kelvin' gerne 2600-2700, så får du et godt kvalitetslys, meget bedre end en gammeldags spare-pære kan give.
Tallene kan du læse på indpakningen.

Cirkulationspumpen

Har du en gammel cirkulationspumpe i dit radiatoranlæg, skal du overveje at sende den på pension og anskaffe dig en nyere model. De nye, intelligente trykstyrede sparepumper kan nemlig pumpe varmen rundt i radiatoranlægget til færre penge, end de gamle kan. Alternativt skal du selv sørge for at skrue op og ned på den gamle pumpes '1-2-3' klikindstilling.
På den måde begrænses elforbruget til et minimum. Find det laveste niveau i forhold til årstiden, hvor der stadig kommer varme nok frem til rummene for at udnytte elforbruget optimalt. Hvis du er i tvivl, kan du spørge din VVS'er og sende ham et billede af din nuværende cirkulationspumpe.

Vaskemaskinen

Hvis du køber ny vaskemaskine, og du har mulighed for at placere den tæt på en varmtvandsledning i huset, skal du anskaffe dig en model, som er forberedt til at kunne indtage varmt vand. Dermed undgår du at betale for en dyr el-opvarmning hver gang tøjet skal vasket. Særligt i børnefamilier eller for 'vaskomaner' med stort vaskebehov på høje temperaturer, kan dette spare en del strøm.
Vaskemaskiner, der har en 'studs' på bagsiden til både koldt og varmt vand er ikke ret meget dyrere end almindelige vaskemaskiner, der kun kan køre på el-patroner.
Kraftvarmeværkerne i de store byer har masser af varmt til overs - for eksempel om sommeren. Så i stedet for at kassere det, kan det ligeså godt bruges som fjernvarmevand til tøjvask.