Selvom prisen på strøm er nedadgående, stiger regningen, som forbrugerne må betale. Det skyldes skat og afgifter, lyder forklaringen.
Prisen for strøm er nedadgående. Faktisk er strømmen så billig, at vi skal 11 år tilbage for at finde et lignende prisleje - men selvom prisen på strøm er faldet de seneste år, så flyver priserne på afgifter i vejret, og slutregningen er derfor den største nogensinde.
- Det er helt forkert at tro, at elselskaberne kan gøre strømmen billigere for danskerne. Det kan kun skatteminister Karsten Lauritzen. Indtjeningen hos de danske elselskaber er den laveste i hele Europa. Der er ikke meget margin at gå efter, siger administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagard.
I grafikken herunder kan du forsøge at gætte, hvor meget af din elregning der egentlig ender i lommerne hos elselskaberne, og hvor mange der går til staten.
Hvor meget af din elregning går egentlig til strøm?
Ren elprisGebyrer og afgifter
Træk i håndtaget for at give dit bud.Dit bud: 0 procent går til gebyrer og afgifter.
Se om du ramte rigtigt
Dit bud: procent
Det rigtige svar: procent går til gebyrer og afgifter.
Ren strøm
Elafgifter og moms
Transport
Abonnementer
Elprisen kan opdeles i fire hovedelementer: 1. Prisen på kommerciel strøm (ren strøm). 2. Abonnementer til leverandøren og netselskabet. 3. Betaling for transport af el samt betaling af tarif, der går til det overliggende elnet. 4. Afgifter og moms. Momsen udgør 20 procent, elafgifterne 38 procent og PSO-afgiften er på 11 procent.
Se fordelingen (5)
Hver gang du betaler 270 øre, er det altså cirka 25,5 øre som går til den rene strøm. 69 procent af den samlede regning går i statskassen - af disse indgår også PSO-afgiften.
Dermed er det også kun reelt de 11 procent, som er ren strøm, hvor de forskellige elselskaber på markedet kan konkurrere på prisen for at kapre kunder.
- Kunderne mistænker elselskaberne, for at det er så dyrt at være elkunde. Men sandheden er, at selvom vi halverede prisen, så vil det kun blive fem procent af den samlede regning, der ville blive sløjfet. Og det vil den så ikke engang – for hvis vi sænker prisen, så stiger PSO-afgiften, siger Lars Aagard.
PSO-afgiften
PSO-afgiften (Public Service Obligations-afgiften) blev indført 1998 som en ekstra afgift på elregningen i forbindelse med en aftale om liberalisering af energimarkederne.
Indtægterne fra afgiften bliver givet som et statsligt tilskud til danske producenter af vedvarende energi.
De vedvarende energiproducenter såsom sol- og vindenergi modtager derfor et statsligt tilskud, der finansieres igennem PSO-afgiften.
PSO'ens størrelse afhænger af prisen på el. Når elprisen falder 2 øre, stiger afgiften 1 øre. Når elprisen stiger 2 øre, falder PSO'en 1 øre.
Tænk: Elselskaberne må udvikle nyt
Hos Forbrugerrådet Tænk køber man ikke argumentet. For elselskaberne må blive bedre til at foretage driften, blive mere innovative og udvikle nye produkter. Det mener Martin Salamon, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
- Engang målte man for eksempel kun telemarkedet på, hvor meget tale man kunne få. De har godt kunne udvikle sig – se hvor vi er i dag. Så det er selskabernes innovationskraft, der må vise, om de kan levere noget nyt til forbrugerne eller ej, siger Martin Salamon.
Men innovationskraften mangler ikke noget, mener Lars Aagard hos Dansk Energi – deres medlemmer gør, hvad de kan inden for de politiske rammer.
- Forbrugerrådet Tænk lever af at sige den slags ting – det skal man ikke tage alvorligt. Det ville være rart med nogle saglige analyser, der viser, at der er noget, som kan drive priserne ned. Jeg tror aldrig Forbrugerrådet Tænk har ment, at et eneste marked er velfungerende. Det er ikke særlig seriøst eller analytisk funderet, siger Lars Aagaard, som mener at konkurrencen på elmarkedet er ’benhård’.
Martin Salamon fra Forbrugerrådet Tænkt medgiver da også, at det kan være svært for elselskaberne, at gøre så meget ved prisen.
- Prisen hænger også sammen med, at det er blevet dyrere for selskaberne. Prisen på abonnementer og transporten af strøm er også steget. Det må selskaberne stå til ansvar for, mens afgifterne er politisk bestemt. Man har med PSO-afgiften valgt at forsøge at udligne prisen, så forbrugerne undgår store prisstigninger og får et jævnt udgiftsbillede – det kan jo være meget fornuftigt, siger Martin Salamon.
Forbrugerrådet Tænk er en forbrugerorganisation, og har derfor ikke nogen holdning til den politiske udvikling, der er medskyldig i de stigende elafgifter.
- Men det skal give mening. Hvis vi samlet når frem til et lavere forbrug, så er det jo godt rent økonomisk. Vi er allerede meget energibevidste, både som private forbrugere og som erhvervsdrivende. Det er godt for både miljøet og landets økonomi. Men afgifterne er et rent politisk spørgsmål, siger Martin Salamon.
Kan du få det billigere?
Ifølge Martin Salamon kan det sagtens lade sig gøre at få billigere strøm. Men det kræver, at man som forbruger er aktiv og opsøgende.
- Vi anbefaler, ligesom med alle andre typer abonnementsbaserede udgifter, at man gennemgår sine udgifter og tjekker markedet en gang hvert halve år, siger Martin Salamon.
Sådan skifter du elselskab:
Skab dig et overblik over, hvilke selskaber der leverer el i dit område.
Sammenlign priser og betingelser hos de forskellige selskaber. Fra 1. april kan du bruge elpris.dk, der viser produkter og priser på elmarkedet. Du kan tjekke priser og produkter på elpris.dk
Vælg tilbuddet, som passer bedst.
Tilmeld dig den nye leverandør. Din tidligere leverandør vil automatisk få besked om dit skifte.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Det skyldes, at elselskaberne, som man kender det fra telebranchen, giver introduktionsrabatter – så man for eksempel har en nedsat pris det første halve år. Derfor kan man sagtens få billigt el, hvis man ellers selv aktivt opsøger det.
Martin Salamon anbefaler elpristavlen.dk, som Dansk Energi står bag. Hjemmesiden viser, hvem der kan give dig den bedste pris i forhold til forbruget. Derudover kan du se, om de forskellige elselskaber adskiller sig fra hinanden på andre måder – det kan for eksempel være på vilkårene for betaling, eller om selskaberne tager ekstra hensyn til miljøet.
- Det er den ene ting – den anden ting er selvfølgelig, hvordan du som forbruger sparer på strømmen. Så kan man selvfølgelig også gøre det billigere.
Seks råd der kan spare dig tusindvis af kroner på strømmen
Den gamle fryser
Rigtig mange danskere ejer en fryser, men hvis du ejer en ældre model, bør du overveje, om den skal en tur ud gennem bagdøren. Hvis du skifter din måske 30 år gamle fryser ud, eller bortskaffer den, er der nemlig mange penge at spare. En gammel fryser kan nemt bruge mere end 500 kWh om året, hvilket svarer til omkring 1.100 kroner, hvor de nyere modeller bruger helt ned til omkring 250-300 kWh.
Frysere er billige i indkøb, så man kan hurtigt tjene en udskiftning hjem og tilmed spare ekstra hvert år. Vælg gerne de nye med 'NoFrost'funktion, så du slipper for irriterende tilrimning af både frysevarer og fryseflader. Det sparer også på strømmen.
El i dit gulv
El-gulvvarme er en af de helt store strømbanditter, som du bør droppe helt, hvis du altså kan undvære varmen til dine fødder. Bruger du for eksempel el-gulvvarme som den primære varmekilde i et af husets badeværelser, kan en eftermonteret radiator til husets hovedvarme nemt 'trumfe' el-gulvvarmens termostat, hvilket får den effekt, at varmen i stedet kommer via fjernvarme eller gaskedlen, og det kan godt betale sig. Det er nemlig meget billigere end den direkte elvarme.
Det koster ca. 6.000 kr. at få en ekstra radiator sat op, men den investering kan være tjent hjem på ganske få år. Til badeværelset kan det passende være en vandbåren håndklædetørrer i stedet for en radiator, så får man tilmed lidt luksus med i købet.
Standby-dyret
De fleste ejer et eller flere apparater, der står og sluger strøm, selvom de ikke bliver brugt. For eksempel har et tv en standby-funktion, der sluger el, mens du sover. Får du styr på standby-forbruget fra specielt gamle ladere og strømforsyninger, er der gode penge at spare. De ladere, der bliver varme, er ofte de største strømædere. Sæt tænd/sluk på dem, der ikke skal bruges om natten og i arbejdstiden eller anskaf såkaldte trådløse kontakter koblet til en stikdåse, så du kan slukke og tænde for en hel gruppe på vej ud og ind af huset - for eksempel din 'tv-park' eller din 'PC-park'.
Mange finder det besværligt at rode med en spareskinne bag reolen. Her kan den trådløse, radiostyrede afbryder nemt afbrydes på afstand.
Her kan det være en idé også at koble en lampe på. Særligt kan visse halogenbordlamper være store strømtyve. Hvis afbryderen sidder 'mellem' strømforsyningen og lyskilden, slukker den ikke helt for strømmen. Her bør der slukkes på væggen, eller lampen bør ganske enkelt skiftes ud.
Glødepærer
Hvis du bytter dine glødepærer og halogenkrystalpærer ud til LED-lys, kan du spare 70-80 procent af elforbruget til belysning. Hvis der samtidig monteres bevægelsessensorer - de såkaldte PIR-sensorer eller bevægemeldere - i gangarealerne, køkkenet og på trapperne, hvor der oftest er meget' trafik', kan der spares endnu mere.
Derudover kan LED-lys kan tåle at blive tændt og slukket meget mere, end de ældre modeller, og de er oppe i fuld styrke med det samme. Hvis du ikke kan finde en LED-pære til den gamle lampe, så er ekspertens råd, at du skifter til en helt ny lampe.
LED-lyskilder skal gerne sidde køligt med luft omkring, så holder de meget længe. Hvis det ikke kan lade sig gøre i de gamle lamper (armaturer), så bør det hele skiftes. Vælg gode LED-lyskilder med høj effektivitet, det vil sige mindst 80 lumen pr. Watt. Den såkaldte 'Ra-værdi' skal være over 90 procent og 'Kelvin' gerne 2600-2700, så får du et godt kvalitetslys, meget bedre end en gammeldags spare-pære kan give.
Tallene kan du læse på indpakningen.
Cirkulationspumpen
Har du en gammel cirkulationspumpe i dit radiatoranlæg, skal du overveje at sende den på pension og anskaffe dig en nyere model. De nye, intelligente trykstyrede sparepumper kan nemlig pumpe varmen rundt i radiatoranlægget til færre penge, end de gamle kan. Alternativt skal du selv sørge for at skrue op og ned på den gamle pumpes '1-2-3' klikindstilling.
På den måde begrænses elforbruget til et minimum. Find det laveste niveau i forhold til årstiden, hvor der stadig kommer varme nok frem til rummene for at udnytte elforbruget optimalt. Hvis du er i tvivl, kan du spørge din VVS'er og sende ham et billede af din nuværende cirkulationspumpe.
Vaskemaskinen
Hvis du køber ny vaskemaskine, og du har mulighed for at placere den tæt på en varmtvandsledning i huset, skal du anskaffe dig en model, som er forberedt til at kunne indtage varmt vand. Dermed undgår du at betale for en dyr el-opvarmning hver gang tøjet skal vasket. Særligt i børnefamilier eller for 'vaskomaner' med stort vaskebehov på høje temperaturer, kan dette spare en del strøm.
Vaskemaskiner, der har en 'studs' på bagsiden til både koldt og varmt vand er ikke ret meget dyrere end almindelige vaskemaskiner, der kun kan køre på el-patroner.
Kraftvarmeværkerne i de store byer har masser af varmt til overs - for eksempel om sommeren. Så i stedet for at kassere det, kan det ligeså godt bruges som fjernvarmevand til tøjvask.
