Her er Super Bowl-reklamen som er for fræk til USA
To par, der dyrker sex for øjnene af 100 millioner Super Bowl-seere, blev for meget for amerikansk tv-station, der har afvist reklamen.
Det amerikanske dyreretsforening Peta håbede på at vise en reklame under næste måneds Super Bowl, men den er blevet forbudt, skriver The Telegraph.
Reklamen, som du kan se øverst i artiklen, viser to par, der dyrker sex, og det er meningen, at den skal opfordre amerikanerne til at blive veganere (mennesker, som spiser intet, der har med dyr at gøre, red.).
- Veganere kan holde længere. Se beviset stillet op mod hinanden her, lyder teksten til reklamevideoen, som er blevet offentliggjort via de sociale medier.
Dyrker sex i længere tid
De to par, hvoraf det ene spiser kød og det andet er veganere, kan ikke holde til at dyrke sex i lige lang tid.
Hos kødspiserne er elskoven overstået relativt hurtigt, men veganerne fortsætter festlighederne til reklamens slutning.
Ifølge Peta skulle reklamen have været vist under årets Super Bowl-finale, som er en af de mest sete begivenheder på amerikansk tv overhovedet.
Sex-reklame hitter pĂĄ de sociale medier
Hvert ĂĄr betales der flere millioner dollars for 30 sekunders reklamer under finalen i amerikansk fodbold.
Efter det er kommet frem, at reklamen er blevet afvist af tv-stationen CBS, er den gĂĄet viralt pĂĄ de sociale medier.
På de første tre dage på Youtube er reklamen blevet set 1,2 millioner gange.
Peta: Derfor dyrker veganere sex i længere tid
Ifølge Peta er der større risiko blandt kødspisere for at få hjerteproblemer, for højt blodtryk og et for højt kolesteroltal, og det kan derfor gå ud over dit kærlighedsliv.
Fælles for dem alle er, at de kan føre til impotens, lyder det i reklameteksten.
De opfordrer amerikanerne til at spise frugt og grønt i stedet for, fordi det får blodet til at flyde ud til alle organer og sørger for, at man holder længere i soveværelset.
Det er ikke første gang, at dyreretsforeningen har fået afvist en reklamevideo. Det samme skete ved Super Bowl i 2009.