Det stÄr der i rapporterne

16x9

Forsvaret har offentligjort de omdiskuterede rapporter om trusselsvurderingerne angÄende Iraks vÄben.

Rapporterne bekrÊfter at der ikke var nogen sikre beviser for at Irak havde masseÞdelÊgelsesvÄben, men at styret sandsynligvis rÄdede over bÄde kemiske og biologiske vÄben.

Af Christoffer Nestor

Afklassificerede rapporter

Alle rapporterne er afklassificeret. Dvs. at rapporterne, der er klassificerede som enten "hemmelige - kun til nationalt brug" eller "til tjennestebrug", nu er gjort klar til at offentligheden kan lĂŠse dem. I praksis betyder det en masse blanke sider og udeladte ord, der er fjernet for ikke at afslĂžre kilder eller af hensyn til fremmede magter. Derudover er alle oplysninger om de danske troppers indsĂŠttelse og operationer fjernet.

Det er Forsvarets Efterretningstjeneste der har foretaget redigeringen. I en pressemeddelelse forklarer de, at rapporterne er et reprÊsentativt udvalg fra perioden marts 2002 til marts 2003. Forklaringen pÄ at alt ikke er medtaget er, at man ville begrÊnse mÊngden af materiale der skulle afklacificeres. FE garanterer at der ikke er udeladt noget i forhold til de oplysninger som pressen allerede har offentliggjort.

RÄder sandsynligvis over masseÞdelÊggelsesvÄben

NÄr man lÊser de ti rapporter vil man opdage, at meget af indholdet ligner hinanden. Det skyldes at den ene rapport opdaterer den foregÄende, og derfor vil der nÞdvendigvis vÊre mange gentagelser.

Her fĂžlger nogle af rapporternes konklusioner:

- "Truslen fra Irakisk anvendelse af biologiske og kemiske vÄben vurderes at vÊre HØJ" (Rapport nr. 7, 30. januar 2003, side 15)

- "Dog er Irak sandsynligvis i besiddelse af biologiske og kemiske vÄben" (Rapport nr. 3, 27 august 2002, side 10)

Gennem alle rapporterne nÊvnes mange forskellige stoffer biologiske og kemiske stoffer, som f.eks. svovlsennepsgas, nervegifte og Anthrax. Irak har tidligere brugt kemiske vÄben i krigen mod Iran, men ogsÄ mod landets egen kurdiske befolkning. Under FNs sanktioner mod landet vurderes det at produktionen af biologiske vÄben gik i stÄ, men efter de blev ophÊvet i 1998 vurderer raporterne at Irak har genoptaget sine aktiviteter pÄ omrÄdet.

- "Irak har en pÄfaldende stor produktion af Kastorolie" (rapport nr. 2, 31. juli 2002 side 22)

Dette er et af argumenterne i rapporterne for, at Irak rÄdede over kemiske vÄben.

Olien som ogsÄ kaldes amerikansk olie har et biprodukt som hedder ricin, som kan bruges som biologisk vÄben. De officielle udmeldinger fra Irak er, at olien bruges som base i "grÞnne" motorolier, men i fÞlge rapporterne er det ikke sansynligt.

- "Der foreligger ingen konkrete konkrete oplysninger om operative masseÞdelÊggelsesvÄben - ej heller om en mulig lokalisering af disse, idet det er lykkedes for for Irak at opretholde en hÞj grad af hemmeligholdelse" (Rapport nr. 3, 27 august 2002, side 10)

Dvs. at FE vurderede at der var masseÞdelÊggelsesvÄben i Irak, men at de ikke havde konkrete beviser pÄ hvor eller hvor mange der eksisterede.

- "Det vurderes at Irak ikke har kernevÄben" (Rapport nr. 9, 15 marts 2003, side 12)

- "Enkelte afslÞrede indkÞb tyder dog pÄ , at styret har til hensigt at udvikle kernevÄben" (rapport nr. 3, 27 august 2002 side 10)

FE er altsÄ ikke i tvivl om at Irak ikke har kernevÄben. TilgengÊld tror de at styret vil udvikle dem. FE vurderer, at hvis Irak selv skal producere de nÞdvendige stoffer, vil det tage omkring fem Är fÞr Irak har et operativt atomvÄben. Hvis Irak fÄr stofferne udefra, vil det kun tage omkring to Är, altsÄ i Är 2004.

LĂŠs alle ti rapporter i deres helhed her.