Ups! Kom til at lave den samme aprilsnar

16x9

<div>Noget tyder på, at der enten sidder ens kreative hoveder hos de tre selskaber eller også har de bare ens humor.

Noget tyder på, at der enten sidder ens kreative hoveder hos de tre selskaber eller også har de bare ens humor. For både HTC, Toshiba og Samsung havde tænkt ens, da de ville hoppe med på aprilsnar-bølgen i går. 
 
De havde hver især deres bud på et wearable-produkt i form af handsken, der skulle kommunikere bedre med brugeren.
HTC havde lavet HTC Gluuv, der var integreret med deres nyeste One M8-smartphone, og som er noget af en rumhandske at se på.
Samsung kunne ligeledes sende en arbejdstegning ud på deres Samsung Fingers, der både har en superfleksibel og bøjelig skærm, et 16 megapixelkamera og en scanner, der kan genkende ting i din hånd. 
Hanskerne kan både klare iskolde og brandvarme elementer, som der er illustreret så pædagogisk her. 
Og så var der endelig Toshibas Digit, der lige tager det hele et skridt vildere ud. Blandt andet med 7.1 surround sound-hovedtelefoner, så hvis du stikker hver tommelfinger i øret, har du fantastisk lyd. Der er også 32 megapixelkamera, 4K-optager og selvfølgelig 4G.
 
Lad os håbe, at der ikke var nogen der konkret hoppede på den aprilsnar.