Unge dater løs på telefonen

16x9

<p>Danske unge netdater som aldrig før, og især smartphonen bliver flittigt brugt, når de unge skal finde en ny kæreste eller en hurtig flirt.

Danske unge netdater som aldrig før, og især smartphonen bliver flittigt brugt, når de unge skal finde en ny kæreste eller en hurtig flirt. Det skriver avisen MetroXpress.

Hos Dating.dk skriver unge under 25 år mere end dobbelt så mange beskeder som for et år siden, så de nu sender op mod 35.000 beskeder om dagen fra Dating.dk's app til mobilen og tableten.

En anden stor spiller på markedet, Single.dk, valgte i januar at hoppe med på vognen og lave en app, og her har de unge også datet løs siden.

- Stort set alle unge mennesker har en smartphone i dag, og det betyder, at netdating ikke længere er noget, man gør om aftenen, når man er færdig med dagens gøremål - man er konstant forbundet og flirter fra skolen, i bussen og fra sengen, inden man falder i søvn. Det har øget aktiviteten på Single.dk enormt, siger Jonas Cronfeld, der er medejer og Marketing/PR-ansvarlig hos Single.dk.

Telefonen er dog stadig mest til smalltalk, fortæller Jonas Cronfeld:

- Mange logger på fra computeren, når de ønsker at skrive længere og mere fortrolige breve for at lære hinanden bedre at kende inden et møde.