TV: Sådan ville Walter Whites Facebook-film se ud

16x9

<p>Hånden på hjertet: Der er meget få menneskers ’Look Back’-film, <span>der i øjeblikket invaderer nyhedslisterne på Facebook, som rent faktisk er in

Hånden på hjertet: Der er meget få menneskers ’Look Back’-film, der i øjeblikket invaderer nyhedslisterne på Facebook, som rent faktisk er interessant at se.

Men skal man se en, er figuren Walter White fra den højspændte og prisvindende dramaserie ’Breaking Bad’ et rigtig godt bud på en seværdig en af slagsen.

LÆS OGSÅ: Her er virkelighedens Walter White

Det mener i hvert fald komikerduoen ’We are DerickWatts & The Sunday Blues’ fra Sydafrika, der på sin YouTube-konto har lavet en parodi, som samler det, duoen forestiller sig ville være Walter Whites Facebook-højdepunkter – fuldstændig som du kender det fra dine venners videoer.

Videoen er en episk samling af hovedpersonens største og mest metamfetaminfyldte øjeblikke i sin forvandling fra ydmyg kemilærer til Heisenberg med eget narkoimperium. Se den nederst i artiklen.

Det sociale medie introducerede video-funktionen som en del af dets 10 års fødselsdag i sidste uge.

Siden da har de mange et-minuts-film fået de danske Facebook-brugere op i det røde felt, ligesom der er blevet lavet flere parodier på nettet - blandt andet denne med Torontos skandale-borgmester Rob Ford.