Sådan scorer du kassen med apps

16x9

<p>Sillas Victor er 20 år og har allerede idéen og app'en, Revus.dk, der nu skal sælges til en interesseret part.

Sillas Victor er 20 år og har allerede idéen og app'en, Revus.dk, der nu skal sælges til en interesseret part. Sillas er en del af den ny guld-rus, der har væltet ind over app-land den seneste stykke tid efter Facebook blandt andet har købt stort ind af apps som Instagram og senest WhatsApp. Udviklerne har set mulighederne og er blevet tændt på at starte selvstændigt op. 

For de internationale mega-apps begyndte alle sammen et sted fra, der lige så godt kunne have været på dansk grund. Bare tag et kig på eksempelvis Skype, der tilbage i 2009 blev solgt af bagmændene til eBay for 2,75 milliarder dollar og senest danske Podio, der blev solgt for 312 millioner kroner til amerikanske Citrix. 

Det betyder, at det skyder op med udviklere og entreprenører, der ser en forretning i apps, som aldrig før. Og det skyldes ikke mindst at den aktive brugerbase på apps er vokset gevaldigt de seneste år. Et kig ud i verdenen afslører, at en app som Tencent QQ (populært blot kaldet QQ) har 800 millioner aktive brugere primært i Kina, WeChat kan bryste sig af over 280 millioner aktive brugere og for os mere kendte SnapChat kan prale af 30 millioner aktive brugere.

Der er penge i brugere. Men hvis man som Sillas Victor har den rette app-idé udsprunget af et reelt behov, så har man gode muligheder for at score kassen.