Om få dage tilhører Nokia Microsoft

16x9

<p><em>Foto: Scanpix</em></p>

Foto: Scanpix

Verdens største softwareselskab, amerikanske Microsoft, er tæt på at have de sidste formaliteter på plads i købet af den finske mobilproducent Nokia.

Microsoft meddeler, at alle formelle regler og krav i USA og internationalt nu er opfyldt, sådan at Nokia på fredag bliver en del af Microsoft.

Det sker otte måneder efter den første melding om købet. Siden da er Steve Ballmer blevet byttet ud med Satya Nadella på posten som topchef i Microsoft.

Aftalen omfatter Nokias forretning for mobiltelefoner samt et stort patentkatalog.

LÆS OGSÅ: WhatsApp, Instagram og Skype: Se de vilde tech-opkøb

Nokia var engang Finlands stolthed og verdens førende producent af mobiltelefoner. Men Nokia var ikke i stand til at slå igen, da Apples iPhones kom på markedet. Samtidig er en række andre smartphones kommet i handlen og har hægtet sig op på Googles android styresystem.

Nokia forsøgte at kæmpe tilbage ved at alliere sig med Microsofts Windows Phone-system, der imidlertid ikke har været slagkraftigt nok i konkurrencen.

Der har været spekulationer om, at Microsofts nye datterselskab skal skifte navn til Microsoft Mobile, men det er der foreløbig ingen meldinger om fra Microsoft.

Det er heller ikke klart, om Stephen Elop, topchef hos Nokia, fortsætter.

/ritzau/dpa