Ny app eller ny reklame: Hvad pønser Instagram på?

16x9

<p>Hvad har den Facebook-ejede billedtjeneste Instagram gang i?</p>

Hvad har den Facebook-ejede billedtjeneste Instagram gang i?

Det spørgsmål kan man med rette stille sig selv, efter at en mystisk annonce for en ny app er dukket op på det sociale medie.

Ifølge det amerikanske tech-nyhedssite TechCrunch er bannerreklamen, som fremhævede en billedbesked-app med navnet Bolt, blevet spottet af en række Instagram-brugere, der tilgår tjenesten fra en Android-enhed.

LÆS OGSÅ: Instagram vil være din eneste foto-app

Reklamen indeholdt det, der lignede en installations-knap, som vi kender det fra nyheds-feedet på Facebook. Knappen henviste dog til et dødt link, og reklamen blev angiveligt fjernet igen efter kort tid.

- Vi har intet af dele lige nu, siger en Instagram-talsperson til Mashable.

Ifølge mediet er det sandsynligt, at Instagram er i gang med at teste en ny type bannerreklame. Det er standardprocedure, at Facebook tester nye funktioner blandt en mindre gruppe brugere, før selskabet lancerer bredt, og derfor kan der her være tale om en test af en kommende - eller fiktiv - funktion, som blev sendt ud til flere brugere end planlagt.

LÆS OGSÅ: Hovsa! Den app skulle ikke ud, Facebook

Men det er også muligt, at Instagram og Facebook har konkrete nye apps på vej og ved en fejl kom til at dele nyheden om en af dem før tid.

I så fald er det ikke første gang, det sker. I sidste måned smed Facebook ved en fejl Snapchat-konkurrentren Slingshot i App Store, før den var klar.

Hvis der er tale om en ny besked-platform, bliver det interessant at se, hvad den kan tilbyde brugerne, som de ikke allerede kan få med Facebooks fire andre apps Instagram, Messenger, WhatsApp og Slingshot - sidstnævnte er nu officielt lanceret.