Nej, teksten beskytter dig ikke på Facebook

16x9

<p>Den 1. januar opdaterer Facebook på ny deres retningslinier på Facebook, der i store træk giver kontrollen tilbage til brugerne.

Den 1. januar opdaterer Facebook på ny deres retningslinier på Facebook, der i store træk giver kontrollen tilbage til brugerne. Men som altid skaber det også opmærksomhed omkring Facebook og deres krav til brugerne.  

Mange tror fejlagtigt, at Facebook ejer ens billeder, så snart de bliver smidt på tjenesten. Og for at sikre sit indhold, så tyer mange Facebook-brugere til en juridisk tekst, der i øjeblikket bliver delt i stor stil. 

LÆS OGSÅ: Sådan giver Facebook dig kontrollen tilbage

Brugerne slår teksten op på deres væg i den tro om, at den skal beskytte dem under ophavrets-loven. Den skal beskytte deres rettigheder og personlige data, som allerede er blevet lagt ud på Facebook. Den slår fast, at før Facebook må bruge indhold som billeder, video eller andet, der er blevet lagt op af brugeren selv, skal der søges om skriftlig tilladelse. 

Problemet er bare, at sådan fungerer det ikke. Som Facebook-bruger kan du ikke ændre på de allerede indgåede regler og retningslinier. Du godkendte dem så snart du oprettede din profil, og de retningslinier kan ikke ændres med en kopieret tekst.  

Desuden så er der ingen grund til at være alt for bange for Facebook. Det er en gammel skrøne, at Facebook ‘ejer’ dine billeder. Du har givet Facebook ret til at bruge, distribuere og dele dit indhold, men du er stadig ejer af det hele. Noget som Facebooks talsmand, Andrew Noyes tidligere slået fast, senest i et interview til ABC News.  

Men hvordan kan du så slippe for Facebooks “onde” hensigter, hvis du er så nervøs?

Du kan lade være med at oprette en profil, slette din nuværende profil eller komme med din mening om retningslinierne under Facebooks gruppe, Facebook Site Governance.

Kilde: Snopes