Mobilselskab får store hug for sexistisk konkurrence

16x9

<p><em>Billedet er fra den nu nedlagte konkurrence</em></p>

Billedet er fra den nu nedlagte konkurrence

Kinesiske OnePlus har fra dag ét gjort det anderledes end resten af mobilbranchen. De satte deres første mobil til salg efter en stor hype-lancering i foråret. En billig Android-telefon med gode specifikationer.

Men det er ikke alle der bare kan købe den. Man skal have en invitation til at få lov til at købe mobilen. Da de åbnede for salget i Danmark, kunne potentielle købere få lov til at købe den ved at deltage og vinde i diverse konkurrencer. Én af dem var at smadre sin gamle mobil. 

Men én konkurrence var alligevel en tand for meget, da de lancerede den fornylig i udlandet under navnet ‘Kvinderne først’. OnePlus havde opfordret de kvindelige interesserede til at tage et billede af sig selv, tegne OnePlus-logoet et sted på deres krop og sende billedet ind til dem. 

LÆS OGSÅ: Hemmelig ny supermobil koster fra 2.100 kroner

Her kunne andre kunder så stemme om de kønneste kvinder. Og de 50 mest-likede billeder ville vinde en t-shirt og få lov til at købe mobilen til almindelig pris.  

- I en sand gentleman-stil og fordi ridderlighed er ikke død, giver vi de dejlige OnePlus-damer en chance for at springe køen over og introducere jer selv til os, som der står i konkurrence-opfordringen.  

Konkurrencen fik præcis lov til at være online i få timer, før Twitter eksploderede med kritiske røster og OnePlus eget forum blev overrendt af negative kommentarer. 

Flere kvinder svarede også igen med billeder som ovenstående, for ligesom at sætte humøret. Herefter fjernede OnePlus konkurrencen igen fra nettet, og sendte en erklæring ud til de amerikanske medier.

- OnePlus er begejstrede for at have en lille, men voksende skare af kvinder, der er aktive i vores online-community. Vi ønsker at opmuntre endnu flere kvinder til at involvere sig og være begejstret for de fantastiske ting, der sker i tech lige nu. "Damerne først"-konkurrencen var et meget misforstået forsøg fra nogle få isolerede medarbejdere til at gøre netop dette, men der er ingen tvivl om, at opslaget ikke blot undlod at medtage vores kvindelige samfund, men faktisk forevigede en stereotype, OnePlus på ingen måde støtter eller billiger. Vi beklager dybt enhver lovovertrædelse som følge af denne konkurrence, har de skrevet til The Verge 

Hvad siger du til konkurrencen?

Kilde: Techcrunch