Mere nyt fra Nokia: Nu kan du hente Z Launcher til Android

16x9

<p>Hvis den <a href="http://beep.tv2.dk/nyheder/nokia-er-tilbage-kloner-en-ipad-mini" target="_blank">nye N1 tablet</a> ikke helt var nok til at forny

Hvis den nye N1 tablet ikke helt var nok til at forny din interesse i Nokia, så er der mere guf fra finnerne.

Nu kan du nemlig hente en betaversion af overlagsappen Z Launcher til din Android tablet eller telefon.

Med Z Launcher kan du navigere rundt alene ved hjælp af touch-bevægelser. Tegner du for eksempel bogstavet F på din hjemmeskærm, vil alle dine apps, som starter med F poppe op. Jo mere du skriver, jo mere selektiv bliver din søgning selvfølgelig også.

LÆS OGSÅ: Nokia er tilbage: Kloner en iPad Mini

Derudover er tanken med Nokias overlagsapp, at den skal tilpasse sig dine dagligdagsrutiner. Tjekker du mest Facebook om morgenen, men skriver flere mails om eftermiddagen, vil Z Launcher udstyre din hjemmeskærm med de relevante apps - alt efter tid og sted. 

Hidtil har det ellers kun været særligt inviterede brugere, som har haft mulighed for at lege med Z Launcher. Men nu ligger betaversionen altså til fri download for alle i Google Play.

Se mere om Z Launcher i videoen herunder.