Homoseksuelle raser over Googles søgeforslag

16x9

<p>Det er en noget bizar oplevelse at skrive ‘homoseksuelle skal' i søgefeltet på Google.</p>

Det er en noget bizar oplevelse at skrive ‘homoseksuelle skal' i søgefeltet på Google.

Under søgefeltet kommer automatisk en række forslag til, hvordan søgningen kan fuldendes, og her toppes listen af ‘homoseksuelle skal dø', skriver avisen metroxpress.

Skriver man ‘homoseksuelle er', foreslår Google i stedet, at man runder af med ‘handicappede’ eller ‘en sygdom'.

Googles søgeforslag forarger Vivi Jelstrup, der er formand for LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

- Det bør absolut fjernes. Det er helt urimeligt, siger hun, og har følgende bud pü, hvorfor netop disse søgeord topper listen:

- Det er nok fordi, de der søger på ‘homoseksuelle skal' og ‘er', netop er modstandere, og derfor er det de forslag, der kommer op, siger hun.

Google: Søgeforslag afspejler det, der bliver søgt pü
Vivi Jelstrup understreger dog, at hun ikke gĂĽr ind for at censurere websider.

- Vi gür ikke ind for nogen form for censur, men det skal ikke vÌre det første forslag, der kommer op pü Google.

Christine Sørensen, der er talsperson for Google i Danmark, forklarer, at søgeforslagene afspejler, hvad folk har søgt viden om i søgemaskinen.

- Googles søgeforslag afspejler det, der bliver søgt mest pü for at gøre det nemmere for folk at finde det, de søger, siger hun og understreger, at forslagene ikke afspejler Googles holdning.

Tidligere på måneden var Googles søgemaskine i vælten for lignende resultatforslag. Den amerikanske kvindeorganisation UN Women lancerede en kampagne i form af en række plakater, hvor den gjorde opmærksom på, hvad der sker, hvis man skriver ’women should’ eller ’women can’t’ i Googles søgefelt.

Den 9. september i år har UN Women angiveligt fået følgende søgeforslag op ved at skrive førstnævnte: ’Stay at home’, ’be slaves’, ’be in the kitchen’ og ’not speak in church’. I den ideelle verden skulle der ifølge organisationen i stedet have stået 'women should have the right to make their own decisions'.