Hold styr på nøglerne med Nokia

16x9

<p><span style="font-size: x-small;"><em>Foto: Polfoto</em></span></p> <p>For Nokia-ejere er det snart slut med at lede efter nøglebundtet.</p>

Foto: Polfoto

For Nokia-ejere er det snart slut med at lede efter nøglebundtet.

Den finske mobilproducent gør nemlig klar til at lancere sensoren ’Treasure Tag’, du kan sætte i nøgleringen og parre med din Lumia-smartphone, hvorefter du via en app kan se, hvor dine nøgler er.

Det skriver tech-sitet The Verge, der angiveligt har talt med flere kilder med kendskab til Nokias planer. Kilderne har oplyst, at det nye mobiltilbehør bliver lanceret inden for de næste par uger.

'Treasure Tag' er baseret på en kombination af Bluetooth 4.0 og NFC-teknologien. Sidstnævnte bruges til at parre dit mærke med telefonen, mens Bluetooth bruges, når du skal kommunikere med mærket og finde frem til nøglerne.

'Treasure Tag' kan selvsagt også bruges med andre værdifulde ting end nøgler. Det er også muligt at lokalisere den telefon, som 'Treasure Tag' er parret med, ved at holde en knap nede på mærket, der sætter en lyd i gang på telefonen, hvis den er indenfor rækkevidde.

Da Bluetooth 4.0 bruger meget lidt strøm, kan ’Treasure Tag’ ifølge The Verge være tændt i seks måneder, før batteriet er tømt.