Her er årets mest populære tweets

16x9

<p>- Tak til jer alle for at hjælpe mig igennem denne tid med jeres enorme kærlighed og støtte. Cory vil altid være i mit hjerte.</p>

- Tak til jer alle for at hjælpe mig igennem denne tid med jeres enorme kærlighed og støtte. Cory vil altid være i mit hjerte.

Sådan skrev den amerikanske 'Glee'-skuespiller Lea Michele på Twitter 29. juli 2013.

Det var hendes første offentlige kommentar om hendes partner og 'Glee'-kollega Cory Monteiths død 13. juli.

Det tweet er med 408.266 retweets, da det var på sit højeste, det mest delte på den sociale mikroblogging-tjeneste Twitter i 2013, viser en oversigt, som Twitter netop har offentliggjort.
     
Årets næstmest populære tweet, er et tweet fra Paul Walkers Twitter-konto, hvor det bliver bekræftet, at skuespilleren er død efter en tragisk bilulykke. Det tweet var retweetet 400.367 gange, da det var mest populært.

Også tweets med 'behind-the-scenes'-oplysninger om tv-serier, film og musik og opdateringer fra popgruppen One Direction er blevet flittigt delt af fans i hele verden i løbet af året.

Det talte vi om på Twitter i 2013
Den amerikanske sportsbegivenhed Super Bowl har igen i år givet genlyd på Twitter, viser oversigten over de emner, der er blevet skrevet mest om i 2013. I alt er der lavet over 24 millioner tweets om Baltimore Ravens, San Francisco 49’ers, Beyonces halvlegsshow og det 35 minutter lange strømsvigt med hashtagget #sb47.

Et andet helt stort samtaleemne på Twitter i år var den nye pave. Da pave Frans blev præsenteret i marts, eksploderede Twitter med 130.000 tweets i minuttet. Paven har desuden sin egen Twitter-konto, @Pontifex, med 3.359.574 følgere.

I april blev der sendt mere end 27 millioner tweets ud, i forbindelse med at to bomber blev bragt til sprængning tæt ved mållinjen under Boston Marathon. Twitter-brugerne ytrede sig om bomberne, den efterfølgende menneskejagt og det lokale sammenhold i form af hashtagget #bostonstrong.

LÆS OGSÅ: Twitter koger over: 500.000 baby-tweets

Twitters opgørelse viser også, at helikopternedstyrtningen i storbyen London, Eurovisionens Melodi Grand Prix, cykelløbet Tour de France, den royale baby i Storbritannien, tyfonen, der hærgede Filippinerne, og frihedskæmperen Nelson Mandels død er blandt de emner, som verdens Twitter-brugerne skrev mest om i det år, der snart rinder ud.

Du kan se hele Twitters 2013-oversigt her, hvor du også kan grave ned i kategorierne nyheder, underholdning, sport og ’showcase’.