Google vil kortlægge Folketinget

16x9

<p><em>Google har allerede kortlagt Canadas Parlament. Billede: Google</em></p>

Google har allerede kortlagt Canadas Parlament. Billede: Google

Den politiske ordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke har tweetet, at Google vil tage deres Street View-gear med ind i Folketinget.

Googles Street View kortlægning vil gøre det muligt, at tage en virtuel rundvisning på dansk politiks højborg helt uden at man forlader sin computer.

- Vi glæder os super meget til at være med til at åbne Folketinget op for danskerne og resten af verden. Vi synes, at det er en fin ting, at man kan se hvor demokratiet bor, siger talsmand for Google, Christine Sørensen.

En mere mobil trolley
Google har før brugt deres trolley til at tage billeder de steder, som deres Street View-bil ikke kan komme ind. Den har været på besøg i en lang række gallerier og museer.

Folketinget er dog ikke det første sted med relation til politik der får besøg af Googles Street View trolley. Det Canadiske Parlament blev filmet og kortlagt i april i år.

Hemmeligt besøg
Google vil ikke give den præcise dato for besøget i Folketinget, men bekræfter, at det vil foregå meget snart.

- Optagelserne skal helst være så ugenerede som muligt. Vi arbejder sammen med Folketingets kommunikationsafdeling for at finde ud af hvor vi skal gå for at få set de rigtige ting, siger Christine Sørensen.