Galleri: Her er det nye Google-ur

16x9

<p><em>Foto: Motorola</em></p>

Foto: Motorola

Google er på banen med det nyt styresystem, Android Wear, der er specielt tilpasset til wearables som smykker, ure, briller mm. som du kan bruge sammen med din smartphone.

Til at starte med fokuseres der på ure. Og her har mobilproducenter som Motorola og LG allerede lanceret deres bud på, hvordan et smartwatch skal se ud. Vi har samlet nogle billeder af de specielle ure, så du kan få et indblik i, hvad der venter til sommer, hvor det ventes, at urene bliver rullet ud i hele verden. Forhåbentlig også i Danmark.

Foto: Motorola
Et af de store fokuspunkter fra Googles side er fitness. Du vil blandt andet kunne få informationer om hastighed, distance og tidsinformationer når du løber, cykler eller går. Samtidig vil Google Maps være installeret på enheder med Android Wear styresystemet, så du let kan få et overblik over destinationer, trafikmeldinger mm. ved et hurtigt kig på dit ur.


I mange tilfælde vil du slet ikke behøve at tage hænderne ned i lommen efter din mobil, hvis du anskaffer dig et smartwatch. Det vil nemlig være muligt både at ringe, sende sms’er, tjekke nyhedssider og sociale medier på dit ur.


Google Now vil også være at finde på de nye ure. Ligesom Apples Siri vil den kunne reagere på kommandoer via stemmestyring. Du kan blandt andet bede dit ur om at lave en Google-søgning, ringe en af dine venner op eller sætte dit favorit-musik på.



Motorola har satset på et meget klassisk look med deres bud på et smartwatch, der har fået navnet Moto360. Designet bryder med de andre smartwatches, der er på markedet, og ligner til forveksling et almindeligt ur.

LG har været noget mere sparsomme med billedmateriale end Motorola. Faktisk har de kun offentliggjort dette billede, der afslører, at de går en noget anderledes vej end Motorola. Vi venter med spændning på, at de kommer frem med flere billeder af deres bud på et smartwatch.

 

Hvilket ur er din favorit? Kom med dit bidrag i kommentarfeltet.

Kilde: Motorola