Facebook køber populær trænings-app

16x9

<p>Facebook går tydeligvis efter at blive det helt store app-hus og ikke blot en social platform.

Facebook går tydeligvis efter at blive det helt store app-hus og ikke blot en social platform. Med både Instagram, Facebook Messenger, FB Paper, WhatsApp og nu også app'en Moves, går de efter et bredt spektrum af muligheder. 

App'en er velkendt blandt trænings- og fitness-folket, der længe har benyttet sig af Moves. App'en tracker de afstande du går, løber, cykler og så videre. Den kalder sig selv for en aktivitets-dagbog til dit liv. 

Endnu er der ikke meldt noget ud om prisen, men Moves skulle være downloadet 4 millioner gange siden den kom ud til både Android og iOS. 

Som det er tilfældet med både WhatsApp og Instagram, så vil Moves fortsat fungere som en selvstændig app.

- Vi slutter os til Facebooks talentfulde team for at arbejde med at opbygge og forbedre deres produkter og tjenester med en fælles mission om at udbygge enkle og effektive redskaber til mere end en milliard mennesker, skriver Moves på deres blog

- For dem af jer, der bruger Moves vil oplevelsen være den samme, og der er ingen planer om at ændre det eller dele data med Facebook, skriver de yderligere. 

Vi opdaterer når og hvis prisen bliver offentlig.