Første kig på iPhone 6: Guldager overrasket over fed detalje

16x9

<p><span style="font-size: small;"><em>Efter 12 timer i kø i Hamborg har Guldager nu endelig fået fat i den nye iPhone. Foto: TV 2</em></span></p>

Efter 12 timer i kø i Hamborg har Guldager nu endelig fået fat i den nye iPhone. Foto: TV 2

Fredag blev salget af it-giganten Apples nye smartphones, iPhone 6 og iPhone 6 Plus, skudt i gang i USA, Storbritannien, Tyskland og flere andre lande.

Selvom der kun går en uges tid, før de nye telefoner kommer til Danmark, har det ikke afholdt en lang række danskere i at tage et smut over grænsen for at være først med det sidste nye grej.

LÆS OGSÅ: Danskere i kø i Tyskland: Derfor vil de købe iPhone 6

En af dem er TV 2 Beeps redaktør David Guldager, der har taget turen fra redaktionen i København til Apple-butikken i Alstertal-centret lidt uden for Hamborg i Tyskland for at tage temperaturen på Apple-hypen – og ikke mindst kigge nærmere på iPhone 6.

Efter at have siddet i kø i 12 timer lykkedes det ham at få fingre i den hypede telefon - dog kun den ’lille’ udgave med en skærmstørrelse på 4,7 tommer. Hans første indtryk af telefonen er positivt, og han hæfter sig især ved skærmen, som adskiller sig fra de tidligere iPhone-modeller.

Hvorfor, kan du se i klippet herunder, hvor du får et første kig på den nye iPhone.