Europas største gadget-mekka i billeder

16x9

<p><strong>BERLIN:</strong> Op mod en kvart million.

BERLIN: Op mod en kvart million. Så mange mennesker besøger i disse dage forbrugerelektronikmessen IFA, der er den største – og ældste – elektronikmesse i Europa.

Her forsøger over tusinde forskellige udstillere, der fordeler sig på over 134.000 kvadratmeter, at spille med musklerne og vise omverdenen, hvad de kan, og de besøgende kan således få et klart indtryk af, hvad der rører sig inden for forbrugerelektronik lige nu.

- IFA er jo en kæmpe udstilling. Mange tusinde kvadratmeter, så det er jo i virkeligheden helt vildt. Det er en rigtig god gammel udstilling, og den har jo vokset sig større og større, og betydningen er jo også tilsvarende vokset, siger Erling Madsen, der er kommunikationschef i foreningen Branchen ForbrugerElektronik (BFE), til tv2.dk.

- Det er klart, at man på CES, som er en stor udstilling i januar i Las Vegas, ser mange af de nyheder, der kommer i løbet af året, men meget af det er jo prototyper, så hernede ser vi så de modeller, der er blevet til virkelige produkter, og som kommer på markedet i tredje og fjerde kvartal i år.

Ligesom 5.999 andre akkrediterede journalister er Beep-redaktionen også repræsenteret på IFA 2013 og har taget en tur rundt i hallerne for at mærke stemningen. Herunder kan du se resultatet.


10 minutter før, dørene bliver slået op klokken 10, er køen til en af IFA-indgangene næsten uoverskuelig lang


Ganske som sidste år dominerer fladskærmene i den grad IFA. I år er det i særdeleshed 4K - eller Ultra HD - og OLED, der er fokus på fra producenternes side


De største producenter - eksempelvis Samsung, Sony og Panasonic - fylder en hel hal op kun med deres egne produkter i kampen om at løbe med mest opmærksomhed


Der skal ikke mere end få minutters gåtur til på IFA, før man finder ud af, at både journalister, detailfolk og besøgende på messen er storforbrugere af elektronik og digitale løsninger


For den urutinerede førstegangsbesøgende kan IFA-messen i den grad være en kaotisk og stressende affære, og det kræver i hvert fald en dags øvelse, før man får overblik over, hvordan hele messeområdet er stykket sammen. Det gælder om at begrænse sig og gå efter specifikke temaer eller producenter, hvis man ikke vil spilde sin tid


Samsungs monstermobil Galaxy Note III er blot et af de spritnye produkter, der er at finde på IFA


Det er lykkedes LG at snyde både konkurrenter og journalister på IFA, hvor de først lige inden messens officielle åbning satte verdens største OLED-tv op – en 77 tommer, buet OLED Ultra HD-fladskærm


Samsung afholdt både pressemøde onsdag og torsdag, og interessen for de sydkoreanske nyheder var så stor, at en anseelig del pænt måtte tage til takke med at stå uden for salen og se begivenhedernes gang på en skærm


I en afkrog af Sonys hal findes der et lille hjørne, som er en fest for gamere og spilfanatikere – her kan man nemlig få lov til at lege med den kommende PlayStation 4 og tjekke grafikken i eksempelvis spillet Drive Club ud.  


Med denne 3D-printende pen kan man eksempelvis skabe sine egne figurer i plastik. Den helt færdige version af 3Doodler, som den hedder, bliver for første gang nogensinde vist frem på IFA


Sony har høstet en del omtale på det spritnye kamera i Cyber-shot-serien, der kan spændes på din smartphone og dermed forvandle den til et professionelt kamera


Det er svært at sige IFA 2013 uden også at sige Samsung. Selskabet har nemlig leveret en af messens største nyheder, nemlig det smarte ur Galaxy Gear