Dette billede har sikret succes til dansk spil

16x9

<p>Gutterne fra spilfirmaet BetaDwarf er ikke som mange andre.

Gutterne fra spilfirmaet BetaDwarf er ikke som mange andre. Her er der tale om fuldt ud dedikerede mennesker, der i mere end tre år har kæmpet for deres spil, og i fredags lykkedes det så endelig.

Og det lykkedes ikke bare at få spillet udgivet – de har klaret sig så godt, at de har slået alle deres egne salgsforventninger på spilplatformen Steam til Mac, Windows og Linux.

Fået tjent millioner ind

- Vi har meget svært ved at få armene ned. I morgen på et tidspunkt runder vi den tredje millioner kroner, fortæller Steffen Grønning, der er direktør i BetaDwarf til tv2.dk, og fortæller, at det endda til tider har klaret sig langt bedre end det nye Batman-spil, der må siges, at have trommet på reklametrommerne.

- Faktisk har vores egne reklamer og markedsføring i weekenden været helt hen i vejret på grund af en fejl, forklarer Steffen undskyldende, der dog stadig kan glæde sig over at det på trods, så er salget gået godt.

Deres spil Forced har indtil videre scoret sig en flot høj pointscore på Metascore på hele 8,3 ud af 10, der er en samling for alle anmeldelser. Forced er et multi-online spil, som kan spilles med vennerne eller alene i en fantasy-verden.

De gode anmeldelser er i sig selv med at sælge spillet, men Steffen Grønning fortæller, at det er noget helt andet, der reelt har gjort udfaldet.

Det 10. meste delte billede

Forced var ellers ikke dømt til at lykkedes fra begyndelsen. Holdet på 10 udviklere begyndte for tre år siden at bakse med spillet, og boede skjult på et universitet, hvor de sov, spiste og udviklere på spillet.

Da de blev opdaget blev de smidt ud og måtte så finde et nyt sted. Det blev til et hus i udkantsdanmark, hvor holdet arbejdede i teams i kælderen og i stuen på huset, hvor de også boede.

I lang tid var det umuligt for dem at finde en distributør af deres spil, og udgivelsen syntes næsten umulig, mens pengene var ved at slippe op. Så kom en lys idé til teamet – hvad hvis de fortalte deres unikke historie alene i ét billede og fik delt det på de sociale medier. 

Og som sagt så gjort – billedet der er en længere form for tegneserie i billeder fortæller hele BetaDwarfs hårde start og blev lagt op på billedsitet Imgur, hvor det i dag er det tæt på det 10. mest delte billede. Du kan se det hele her.

Det skaffede de fornødne penge til deres indsamling på crowdsourcingsitet Kickstarter, og det betyder, at de i dag en weekend efter lancering klarer sig bedre end hvad de selv havde regnet med.

Spillet Forced koster 100 kroner på Steam og kan hentes i dag.