Den vigtigste uge for spil: Se de bedste nye titler

16x9

<p>Alle de store spilproducenter er samlet til E3 i Los Angeles, der er spilmessen over dem alle.

Alle de store spilproducenter er samlet til E3 i Los Angeles, der er spilmessen over dem alle. En uge med nyheder, trailers og indblik i en verden, der tjener flere penge end hele film og musikindustrien til sammen.

Her kan du se nogle af de bedste og fedeste spiltrailers og nyheder, der er dukket op fra messen.

Uncharted 4: A Thiefs End 

Sonys eksklusive titel til PS4 kommer i sin sidste udgave, og har igen den charmerende og noget udsatte Nathan Drake i hovedrollen. Det er Indiana Jones møder Tomb Raider og som har nok af vitalitet til at kunne retfærdiggøre et PS4-køb. 

The Division 

Et af de absolut mest ventede spil har også en meget hård trailer. Men hvis du er vild med spil som The Last of Us, så vil du sikkert også elske dette her. Der er tænkt på multiplayer, flotte detaljer og et noget anderledes og mere forladt New York. Vi er fans! 

Destiny

Sidste års E3s store titel nærmer sig nu med stormskridt og er nu endelig ude med en officiel trailer, der i den grad ser interessant ud. Det er et spil, der læner sig op af Halo-verdenen, men med er henvendt til PS4-ejerne. 

 

Assassins Creed: Unity

Præcis som sidste år har Ubisoft endnu en gang givet deres trailer populærmusik, og præcis som sidste år er traileren en umådelig flot sag. Du må ikke snyde dig selv for traileren, der flot løfter serien over på den næste generation af spillekonsoller.

Far Cry 4 

Et nyt uudforsket kæmpe område, masser af våben og nye eventyr. Det berygtede Far Cry er tilbage i endnu en flot indparkning, og denne trailer viser mere hvordan det er at spille spillet. Noget vi glæder os til her på redaktionen. 

 

Batman Arkham Knight

Batman er og bliver populær og i denne spilversion er han mindst lige så hårdtslående og sej som filmens udgave. Her har du hele Gotham City foran dig, du kan suse over de skæve hustage eller fræse afsted i den måske mest potente udgave af Batmobilen. Det kan kun blive godt med alle de gadgets og hårde næver.

No Man’s Sky

Forestil dig et helt univers af rum og planeter, der er foran dine fødder, og som bare venter på din udforskning. Mulighederne skulle være uendelige i dette spil, der er eksklusivt til PS4.

 

Metal Gear Solid V: The Phantom Pain 

En udvidet trailer fra spillet Metal Gear Solid med følelsessang og alle spilfans er 100 procent klar. Dette er klart også en af de helt store spiltitler, der muligvis kan sætte spillekonsollernes salg i topfart. 

Hvilke spil synes du mangler her på listen?