De 10 bedste spil-apps

Spil på mobilen og tablets er blevet hvermandseje efter hit som Wordfeud og Draw Something, men som vi alle her ved, så har spil-apps været hos os rig

Spil på mobilen og tablets er blevet hvermandseje efter hit som Wordfeud og Draw Something, men som vi alle her ved, så har spil-apps været hos os rigtig længe.

Men det kan være svært at finde rundt i junglen af fede apps, spændende titler og de spil der bare holder dig klinet til mobilskærmen lidt længere.

Så jeg har samlet mine 10 favorit-apps i kronologisk rækkefølge, og givet dem karakter ud fra hvor holdbare de er – altså hvor længe de kan blive ved med at hitte hos dig.

[image:fid:42613]

10. Temple Run

Pris: Gratis

Platform: iOS og Android 

De mest geniale spil er også ofte de mest enkle – og dette er utrolig enkelt. Skæm-indholdet suser mod dig og så skal du med fingrene dreje til højre, venstre, hoppe og glide på jorden alt afhængig af hvordan banen foran dig teer sig. Det er vanedannende i bedste stil, for man spiller konstant efter liige at gøre det lidt bedre. Men kan også hurtigt blive ensformigt.

Holdbarhed: 4 ud af 10 timer

[image:fid:42614]

9. Cut the Rope

Pris: 6 kroner

Platform: iOS og Android 

Et ældre spil der længe har tryllebundet flere mobilspillere – og med god grund. Spillet er krævende, skægt og sødt og kan sagtens udfylde det meste af din aften på sofaen. Selv er jeg knap så god til koordinerings-opgaverne, men så kan jeg altid lade de mindste i familien hjælpe mig.

Holdbarhed: 7 ud af 10 timer

[image:fid:42615]

8. Where’s my water?

Pris: 6 kroner

Platform: iOS og Android

Igen helt enkel i sin forståelse. Du skal grave dig igennem jord for at lede vandet ned til den lille krokodilles badekar. Men pas på elementer som forurening i kloakken, bomber og meget mere. Kan være krævende og er perfekt til de korte små afslapningsstunder. 

Holdbarhed:  7 ud af 10 timer

[image:fid:42616]

7. Small World

Pris: 42 kroner

Platform: Kun til iPad

Den store skærm på iPad gør den perfekt til de mere traditionsrige brætspil. Som blandt andet Small World, som går ud på at indtage en fantasiverden med forskellige racer, der hver i sær har plusser og minusser. Kan spilles mod computeren eller mod en anden ven. Oplagt til en hygge-aften eller når du lige skal tæve din ven over Game Center.

Holdbarhed: 4 ud af 10 timer

[image:fid:42617]

6. Grand Theft Auto III

Pris: ca. 30 kroner

Platform: iOS og Android

Playstation 2s helt store gennembrud skyldes blandt andet denne titel, som jeg selv har spillet 100 procent igennem. Fantastisk spil, der har været med til at åbne spillene i ren sandkasse-stil. Spillet er perfekt på både Android og iOS for både nye og gamle spillere, hvor man kan få mange timer til at gå med at køre rundt i den lille version af New York og omegn.

Holdbarhed: 5 ud af 10 timer

[image:fid:42618]

5. Rebuild

Pris: ca. 18 kroner

Platform: iOS og Android

Zombier er altid et hit – og når det handler om at styre en hel by mod zombie-angreb er det et endnu større hit. Du skal som lederen af byen i bedste simcity-stil sørge for at din by ikke sulter og ikke bliver overrendt af zombie-angreb. Dejligt vanedannende til et vist punkt. Strategispil når det er bedst. 

Holdbarhed: 5 ud af 10 timer

[image:fid:42619]

4. Tiny Wings

Pris: 6 kroner på iOS

Platform: iOS (Air Penguin kan også købes til Android)

Her er der virkelig tale om enkelhed, men med den nye opdatering kan man race afsted med de små fugle, der egentlig ikke kan flyve, men som ved hjælp af de bløde bakker kan svæve utrolig langt. Meget vanedannende og underholdende selv efter flere timer.

Holdbarhed: 8 ud af 10 timer

[image:fid:42620]

3. Plants vs. Zombies

Pris: ca. 18 kroner

Platform: iOS og Android

Oldies but klart en af mine største favoritter gennem tiderne, og med nyheden om at spilselskabet bag kommer med et nyt spil i serien får næsten mig helt til at glemme alt andet. Spillet handler kort og godt om at beskytte haven mod en invasion af zombier (ja der er de igen) i bedste tower-defense-stil. 

Holdbarhed: 8 ud af 10 timer

[image:fid:42621]

2. Carcassonne

Pris: 30 kroner på Android og 60 kroner til iOS

Platform: iOS og Android 

Dette spil kan jeg konstant vende tilbage til og bruge time efter time på enten at spille mod andre over nettet, mod computeren eller mod flere venner. Det er et brætspil med brikker, hvor det handler om at bygge byer, veje og marker få point for dem. Når man endelig har fundet vej til succesen gennem god strategi er det virkelig et spil, der vil belønne dig med mange timers underholdning.

Holdbarhed: 9 ud af 10 timer

[image:fid:42622]

1. Kingdom Rush

Pris: 6 kr på iPhone, 18 kroner på iPad

Platform: iOS

Mit i øjeblikket klart mest anbefalede spil. Grafik, brugerinterface og udfordringerne i dette enkle men meget vellykkede tower-defense-spil er unik. Det handler om at holde orker, trolde, troldmænd og andet rakkerpak væk fra dit land ved hjælp af tårne af forskellig art. Det er underholdende og krævende, når det pludselig vrimler ind med onde dyr, og du næsten er ved at miste taget og tabe til spillet.

Holdbarhed: 9 ud af 10 timer

Hvilke er dine faoritter - del med os andre, så vi kan få fyldt mobiler og tablets ud med underholdning.