Valentin: Penge nok til aktionærer

16x9

Ifølge tidligere direktør i Roskilde Bank bør der været penge nok til nød-stedte aktionærer

Der er stadig penge tilbage i Roskilde Bank, som vil komme aktionærerne til gode. Det siger den tidligere direktør for banken gennem 28 år, Niels Valentin Hansen, i et interview med Politiken Søndag, hvor han for første gang giver sit syn på sagen.

"Mit håb og tro er, at det vil vise sig, at der kommer temmelig mange penge ud af det i den sidste ende, når man har overstået overdragelsen. Alle pengene kan ikke forsvinde," siger Niels Valentin Hansen, der vurderer, at Nationalbanken har været meget konservativ i sin opgørelse.

De har nedskrevet et for stort beløb, og at der derfor - når banken engang bliver solgt - vil være penge tilbage til de oprindelige ejere, aktionærerne, mener Valentin.