Rige lande vil begrænse CO2-udslip

16x9

CO2_udslippet fra G8_landene skal ned med 80 procent frem mod 2050

G8-landene blev i dag enige om, at de rige lande skal have som mål at reduce­re udslippet af CO2 med 80 pct. inden 2050.

Samtidig blev lederne af verdens otte førende industrilande enige om, at temperaturstigningen skal begrænses til to grader, mens finansieringen af tiltag er blevet udskudt til afgørelse på et G20-topmøde i september. Det oplyser Sveriges statsminister og EU-formand, Frederick Reinfeldt. Længe så det ellers ud til, at mødet ikke vil­le ende med et resultat.

"Den store bedrift hidtil ved dette G8-møde er, at USA er kommet os i møde på tograders målet. Dette er med i slutteksten," sagde han til det britiske nyhedsbureau Reuters.

EU-landene har i forvejen vedtaget dette mål, som, de siger, vil kræve omfattende begrænsninger i CO2-udslippet.

Reinfeldt sagde, at G8-landene har valgt ikke at diskutere finansieringen af en ny FN-traktat om bekæmpelse af klimaforandringer, indtil G20-landene mødes i Pittsburgh til september.