Nævn aflyser planlagt tur til Iran

16x9

Udenrigspolitisk Nævn aflyser nu den planlagte tur til Iran. Det oplyser nævnets formand Gitte Lillelund Bech (V) til TV 2 Nyhederne.

"Iranerne har selv valgt at aflyse. Havde de vidst, hvad ytringsfrihed handlede om, så havde de ikke kommet med et krav om, at vi skal fordømme tegningerne," siger næstformand for Udenrigspolitisk Nævn, Jeppe Kofod til TV 2 NEWS. Iran har krævet, at medlemmerne af nævnet skulle fordømme genoptrykningen af en Muhammed-tegning i flere danske aviser, hvis danskerne skulle være velkomne i Iran.

Efterfølgende har medlemmerne modtaget et brev fra den iranske ambassadør i Danmark, som stillede samme krav.

De ni medlemmer af nævnet skulle efter planen have opholdt sig i Iran i fire dage.