Mansour dømt efter 12 års mistanke

16x9

Efter 12 års forsøg lykkedes det politiet at samle beviser nok mod Said Mansour til at få ham dømt i en terrorsag

Said Mansour er blevet dømt for at opfordre til terror - for første gang i 12 år er det lykkedes politiet at samle beviser mod ham, der holdt i retten.

Af Peter Møller

Dansk-marokkaneren Said Mansour, også kendt som Boghandleren fra Brønshøj, er en af de mest markante yderligtgående muslimer i Danmark.

Hans navn er blevet nævnt i forbindelse med den danske terrorsag fra Sarajevo og Glostrup, samt i terrorsager i Tyskland.

Han har været i politiets søgelys siden 1995 - blandt andet for at opfordre til terror, for at tage billeder på Oslobåden, for at have opskrifter på sprængstoffer og for at distribuere videoer med halshugninger af gidsler.

Ind til den aktuelle dom over ham, er det imidlertid lykkedes ham at gå fri for længerevarende fængselsstraffe.

Havde vĂĄben
Han blev i marts 2004 idømt tre måneders fængsel for for overtrædelse af våbenloven, dokumentfalsk og besiddelse af hittegods, men dengang frafaldt politiet en sigtelse efter terrorparagraffen allerede inden retssagen.

Ved den aktuelle sag her i 2007 klappede fælden dog, og han blev idømt tre år og seks måneders fængsel.

Sagen byggede på 225 beslaglagte lydbånd, videoer, taler og sange, som ifølge anklagemyndigheden opfordrede til terror.

Med i Glostrupsagen
Said Mansour har siddet i varetægtsfængsel siden september 2005. Dengang havde ingen endnu hørt om terrorsagen fra Glostrup og Sarajevo.

Senere kom det frem, at Said Mansour var en slags mentor for de unge terroranklagede, som havde deres gang i moskeen i Heimdalsgade på Nørrebro.

På fri fod var Said Mansour var en flittig distributør af de videoklip med bl.a. halshugninger af amerikanere og henrettelser af russere i Tjetjenien, som flere af de unge i Glostrupsagen havde på deres computere i drengeværelset.

OvervĂĄget siden 1995
Said Mansour er ikke ubekendt med det danske retssystem. Første ransagning af hans hjem fandt sted i 1995, men her fik han tilkendt erstatning på grund af de manglende beviser.

Efter overvågning af ham, var PET i august 2003 igen overbevist om, at Said Mansour førte terrorvirksomhed.

PET havde aflyttet samtaler, som Said Mansour førte fra en telefonboks bag ved Hovedbanegården i København. Samtalerne kunne tyde på, at han havde kontakter til topmænd i Al-Qaeda - blandt andet til Ayman al-Zawahiri, som formodes at være Osama bin Ladens næstkommanderende.

Tog billeder pĂĄ Oslo-bĂĄden
Flere passagerer på en DFDS-færge havde også henvendt sig til PET, fordi de fandt det mistænkeligt, at Said Mansour fotograferede sikkerhedsudstyr på færgen.

I august 2003 ransagede politiet derfor endnu engang Said Mansours hjem i Brønshøj.

Men politiet fandt heller ikke denne gang beviser nok til at dømme ham efter terrorparagraffen.

Havde en stjĂĄlet cykel
Said Mansour var dog i besiddelse af noget ulovligt hittegods - blandt andet en damecykel og forskellige våben- en strømpistol, flere gaspistoler, tåregasspray, forskelligt ammunition og en ladt ni-millimeter pistol, som politiet fandt i en rygsæk i hans haveskur.

Resultatet blev en dom på tre måneders fængsel for våbenbesiddelse, dokumentfalsk på grund af et falsk italiensk kørekort og for besiddelse af hittegods.

Fængslet siden 2005
I 2005 blev hans hjem atter ransaget gentagne gange, og Said Mansour blev anholdt og varetægtsfængslet igen i september 2005, fordi politiet havde fundet beviser på, at han opfordrede til voldelig jihad og forsøgte at rekruttere muslimer til hellig krig.

Bevismaterialet omfattede denne gang film fra Said Mansours computer, film som var blevet fundet hos terrorrelaterede personer i Tyskland.

Blandt andet drejede det sig om en video med en flere minutter lang hængningsscene fra Tjetjenien, hvor en officer først blev afhørt, og dernæst hængt.

Masseproducerede cd'er
På sit forlag Al Nur Islamic Information fik Said Mansoour dels fik trykt materiale og dels brændt cd'er med videoerne. Han fik blandt andet trykt covers og indstik til cd'er, og der blev trykt invitationer til at deltage i jihad på alle niveauer.

Den beslaglagte computer var i stand til at brænde syv CD'er ad gangen.

Ud over propagandamaterialet fandt politiet ogsĂĄ en slags instruktionsbog, der kunne bruges af terrorister.

Blandt andet var der instruktioner i, hvordan man førte bykrig og lavede sprængstoffer. Ifølge hærens ingeniører kan man udmærket lave eksplosiver ud fra opskrifterne, og en af dem var af samme type, som blev brugt ved terroren i Madrid.

Terrormateriale var "oplysning"
Selv fortalte Said Mansour efter anholdelsen, at han ikke opfordrede til terror.

"Jeg driver oplysning, og alle kan fĂĄ de ting, jeg laver, hvis de har brug for oplysning om islam. Du kan sammenligne det med det, Jehovas Vidner laver," sagde han.

Han forklarede, at jihad skulle opfattes bredt - at udbrede kendskabet til islam og ikke snævert som opfordring til krig," sagde han.