Jesus' grav fundet - mĂĄske

16x9

Titanics instruktør hævder at Jesus opstandelse kan være modbevist

Blandt 10 sarkofager fundet i Jerusa­lem kan være to, som Jesus og Maria Magdalene samt et fælles barn blev begravet i. Det hævder instruktøren bag storfilmen "Titanic", James Cameron, der i går præsenterede opdagelsen.

Sarkofagerne indgĂĄr i Camerons nye dokumentarfilm "The Lost Tomb of Jesus" og er fundet allerede i 1980 i en udgravning i det sydlige Jerusalem.

Flere af skrinene bærer inskriptioner, der er oversat til "Jesus", "Maria Magdalene" og "Judas, søn af Jesus", fortæller Cameron.

Cameron siger dog, at sandsynligheden for, at navnene tilhører Jesus' familie er 1 til 600.

"Det her er begyndelsen på en længerevarende efterforskning. Hvis der kommer ting frem, der udhuler undersøgelsen, så er det bare sådan," siger han.

Hvis fundet virkelig er Jesus' gravsted, kan afsløringen medføre vrede blandt kristne, der tror på, at Jesus genopstod og for til himmels.

Arkæolog afviser historien
Den israelske arkæolog Amos Kloner, der var blandt de første, der undersøgte gravstedet, da det blev fundet, siger, at han ikke kan acceptere historien om, at det skulle være Jesus' eller hans families gravsted. Navnene på sarkofagerne var meget udbredte på den tid, fortæller han på BBC News. Han mener, at påstanden bare skal bruges til at sælge Camerons film.

De lokale beboere i området i Jerusalem er til gengæld begejstrede for opmærksomheden.

"Vores huspriser kommer til at stige, fordi kristne nu vil ønske at bo her," siger en kvinde til BBC News.

Dokumentarfilmen følger efter den verdensomspændende bogsucces "Da Vinci Mysteriet", der bl.a. andet skabte stort religiøst postyr ved at hævde, at Maria Magdalene fik et barn med Jesus.