Nato bliver i Libyen til september

16x9

Natos medlemslande har besluttet at forlænge den militære indsats i Libyen med 90 dage, oplyser alliancens generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.

Forlængelsen gælder fra 27. juni til slutningen af september.

"Denne afgørelse sender et klart budskab til Gaddafis regime om, at vi er fast besluttede på at fortsætte vores operation for at beskytte det libyske folk," siger Fogh.

Nato begyndte at bombe Libyen 19. marts.

Alliancen har i de seneste uger optrappet sine angreb pĂĄ Gaddafis styrker og hovedkvarterer.

Anders Fogh siger, at Nato er fast besluttet pĂĄ at sikre, at det libyske folk kan skabe deres egen fremtid.

"Den dag kommer nærmere," siger generalsekretæren.

Analytikere mener dog, at Nato stadig mangler at sætte afgørende ind, før den libyske leder kan væltes, og at konflikten dermed kan fortsætte i flere måneder.