1. søndag i advent: Lej et Jesusbarn

I dag er det nytårsdag i kirkeåret, og det er samtidig starten på nedtællingen til juleaften.

I dag og de næste tre søndage i advent vil fire af TV 2|Nyhedernes korrespondenter skrive hver sin beretning om julen i det land, hvor de befinder sig.

Den kommercielle coca-cola-julemandsjul er efterhånden bredt ud til de fjerneste afkroge i verden. Uanset religion og tradition pyntes der hvert år i december op til jul i alverdens lande. Samtidig er det kristne julebudskab måske på vej på museum. I Det Hellige Land i Mellemøsten er den kristne befolkning i stærk tilbagegang. I Nazareth, hvor Jesus voksede op, udgør de kristne nu et mindretal af indbyggerne. Fortsætter udviklingen frygter pessimister, at den hellige by vil ende som et kristent museum med decembers krybespil som årets højdepunkt.

Og hver jul kan man høre historien om et stormagasin i Japan, der havde misforstået den kristne tradition og fremstillet en mandshøj korsfæstet julemand til deres juleudsmykning. Det er en god julevandrehistorie, men søger man på internettet efter Santa Cross, dukker der mange billeder op af korsfæstede julemænd, et symbol på, hvordan den kommercielle jul i dag er mikset sammen med den kristne jul.

Men lad os begynde, hvor det hele begyndte, da det skete i de dage, at en jomfru blev gravid i Nazareth.....

Rapport fra Jesu' hjemby

TV 2's korrespondent i Mellemøsten, Steffen Jensen, har i julemåneden besøgt Nazareth, byen hvori Jesus voksede op.

Nazareth, den by Jesus voksede op i, er i dag en egentlig by. En pæn stor by endda i den centrale del af det sydlige Galilæa. En slags regional hovedby vil man nok sige.

I selve den oprindelige arabiske centrale del af byen bor der omkring 65.000 mennesker. Den fortrinsvist jødiske forstad Nazareth Illit har 40.000 indbyggere, og med de arabiske landsbyer, der er ved at vokse sammen med Nazareth, så ligner den samlede befolkning i Jesu' hjemby i dag noget i retning af 125.000 mennesker.

De ældste dele af byen ligger i bunden af sænkningen i en bjergryg, og de nyere og mere velhavende dele strækker sig op af alle skråningerne. I bunden - i den gamle bydel - har vi en kaotisk, rodet, overbefolket gammel arabisk bydel med bazaar, forretninger og kroniske trafikpropper. Talrige kirker og moskeer vidner om, at det arabiske Nazareth både er kristent og muslimsk. I halvandet årtusind har byen fortrinsvist været kristen, men nu er muslimerne den dominerende gruppe. Begge grupper - både de kristne og de muslimske arabere - er i dag israelske statsborgere.

SĂĄdan var det ikke pĂĄ Jesu' tid
På Jesu' tid var Nazareth for det første helt igennem jødisk, men hvad der sikkert er endnu mere overraskende, den var nærmest et "ikke-sted". Så lille at den ikke en gang kvalificerede sig til betegnelsen landsby. Hvis Nazareth var en flække, så er det sikkert en overdrivelse. Højest nogle ganske få familier i en lille klynge små et-rums huse.

Vi kender faktisk til ganske mange byer og landsbyer i Galilæa i den bibelske periode og i perioden op til Jesu' tid. Men Nazareth er totalt ukendt, indtil Kristendommen lang tid efter Jesu' død gør den til et mål for pilgrimsfærd, hvilket giver stedet en sikker indkomst og langsomt udvikler den til en egentlig by.

Udenfor de fire evangelier er der ingen omtale af Nazareth i nogen kilde indtil tiden omkring kejser Konstantin, som i midten af 300-tallet gør romerriget kristent. (Der er kortere tid mellem os i dag og Tordenskjold, end der var mellem kejser Konstantin og Jesus.)

Jødiske rabbinske tekster, Mishnah og de talmudiske diskussioner nævner 63 byer og landsbyer i Galilæa fra den her tid. Men der er ingen omtale af Nazareth.

Historieskriveren Josephus Flavius - som selv var leder af oprøret imod romerne i Galilæa-området i år 66 - nævner 45 lokaliteter i området. Men han nævner ikke Nazareth med et eneste ord.

I Det gamle Testamente er Nazareth også ukendt. Selvom Det gamle Testamente i omtalen af Zebulon-stammes område - som Nazareth ligger i - opremser 15 lokaliteter lige omkring det nuværende Nazareth i det sydlige Galilæa, så bliver Nazareth ikke nævnt.

Nazareth var simpelthen ikke et sted
Selv på Jesu' egen tid eksisterede byen ikke i folks bevidsthed. Blot en lille klynge huse på en bakkeskråning, som kun dem, der kaldte det deres hjem, kendte til eksistensen af. Og dem, der havde hørt om stedet, var ikke imponeret.

Et godt eksempel er fra begyndelsen af Johannes Evangeliet, hvor den kommende discipel Nathanael får at vide at den længe ventede Messias er fundet.

"Filip møder Nathanael og siger til ham: "Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazareth." Nathanael spurgte: "Kan noget godt komme fra Nazareth?"

(Johs. 1:45-1:46)

Hvorfor er størrelsen på den by Jesus voksede op i afgørende?

Det er det fordi det - blandt mange andre ting - er med til at rejse tvivl om nøjagtigheden af den bibelske tekst.

For eksempel når der i Markus-evangeliet står, at Jesus prædikede i synagogen i Nazareth, spørger de mange tilhørere, om det ikke er Jesus "... Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?"

Blot det, at Nazareth skulle være så stor, at der var en synagoge på Jesu' tid, er tvivlsomt, når flækken overhovedet ikke er kendt. Og at der ligefrem skulle være mange tilhørere, endsige være så mange indbyggere, at de ikke helt er sikre på, hvem Jesus er, men må spørge, "om det ikke er...", viser, at beretningen næppe er korrekt.

Men ligegyldig om historien er korrekt eller ej, så har den under alle omstændigheder været den senere by Nazareths guldgrube. Alt i byen - selv det at byen overhovedet eksisterer - skyldes historien om, at Jesus skulle være vokset op i den.

Centralt i det gamle Nazareth ligger den store og dominerende Maria Bebudelseskirken, og det er ret afgørende. For Nazareth er først og fremmest blevet en by på grund af historien om, at dette var Jesu' hjemby. Det var her, han ifølge Det nye Testamente voksede op.

Maria Bebudelseskirken - som den tager sig ud i dag - er af ret ny dato. Den blev færdiggjort og indviet i 1968. Den tidligere gamle og forfaldne kirke, som den afløste var bygget i 1730 var slemt forsømt. Den blev revet ned i 1955 for at gøre plads til denne nye og meget mere pompøse (men ikke særlig kønne) struktur. Den oprindelige kirke er langt ældre.

Den ældste kirke er fra den byzantinske periode, og den dag i dag holdes der stadigvæk mindre gudstjenester i de 1500 år gamle ruiner, som er bevaret inde midt i den moderne kirke.

Overalt er der kirker. Der hvor synagogen, hvor Jesus i følge Markus-evangeliet prædikede, skulle have ligget, er der nu en kirke.

Jesus Hjerl Hede
Et af de nyere tiltag er "Nazareth Village" - "Nazareth Landsbyen", som er en slags Jesus Hjerl Hede, hvor man har genopbygget nogle huse, værksteder, en olivenpresse og en synagoge, som det kan have set ud på Jesu' tid.

Samtidig giver "Nazareth Landsbyen" en hårdt tiltrængt arbejdsplads til nogle af byens borgere, som om eftermiddagen iklæder sig bibelske gevandter, og pløjer marken med æsler, som de også trækker rundt og presser olivenolie til ære for turister og pilgrimme, som i hundredvis af år har været byens hovedindtægtskilde.

En enkelt forretning i Nazareth har sat nogle røde julenisser op i vinduet, men det er stadigvæk for tidligt med juleriet i Jesu' hjemby.

Ledelsen i "Nazareth Village" er også på udkig efter dette års hellige familie, for når vi for alvor nærmer os jul, så kører "landsbyen" et fødselsprogram, hvor turister og pilgrimme i en rigtig oldtidigt udseende stald, omgivet af æsler, får og geder dagligt kan overvære Jesu' fødsel.

Normalt er det kun en plastikdukke, som Maria svøber i et klæde, og ligger i krybben, men hvis der er TV-hold til stede, der vil betale for det, så leverer "Jesus Village" også en rigtig, nyfødt baby til at spille rollen som Frelseren.

Den nyere bibelforskning sætter dog også spørgsmålstegn ved at fødslen skulle være sket i en stald, fordi "der ikke var plads på herberget", og at Jesus derfor heller ikke begyndte sit liv i en krybbe.

Men det er en helt anden historie, og den hører til i Bethlehem.