Voldtog 16-årig på festival

16x9

En 16-årig pige blev i nat udsat for fuldbyrdet voldtægt på Langelands­festivalen. Politiet søger en gruppe unge mænd i alderen 16-18 år. Hun var faret vild og strejfede kort før klok­ken fire onsdag morgen om på arealet på årets Langelandsfestival.

Den 16-årige pige blev her antastet af en gruppe på fire-fem unge mænd af anden etnisk oprindelse end dansk, og en af disse voldtog pigen på arealet. Pigen kendte ikke de unge mænd i for­vejen, men bemærkede ifølge politiet, at de talte med nordsjællandsk accent og alle havde adgangsarmbånd.

Hun er selv fra Nordsjælland og var på festivalen med en gruppe veninder.

Mere end 20.000 mennesker er i denne uge på festival i Rudkøbing.