DF varmer op til Espersen-kritik

Lene Espersen har allerede beklaget, at hun ikke svarede fyldestgørende på et spørgsmål om sagen i folketings­salen fra SF's folketingsmedlem Jonas Dahl.

Før et samråd i Finansudvalget slog Dansk Folkepartis gruppeformand, Kri­stian Thulesen Dahl fast, at spørgs­målet ikke handler om, hvorvidt Es­persen skal have en næse, men om hvor stor den skal være:

"Der er selvfølgelig baggrund for at udtale kritik, når en minister ikke svarer fyldestgørende i Folketinget."

Han fortsætter:

"Nu skal vi diskutere, hvilken grad af kritik sagen kan berettige til.

"Vi skal overbevises"
Han vil have vished for, at Lene Espersen for fremtiden svarer ordentligt.

"Det afgørende er, om vi kan blive overbevist om, at udenrigsministeren fremadrettet følger de spilleregler, der gælder. Der må ikke herske tvivl om, at man skal svare fyldestgørende og korrekt. Det hersker der tvivl om, efter udenrigsministeren har erkendt, at hun ikke har svaret korrekt og fyldestgørende på et spørgsmål i folketingssalen," siger Kristian Thulesen Dahl.