Engell: Kan stadig f√• t√•rer i √łjnene

Hans Engell bliver stadig r√łrt af at se billeder fra Murens fald

Her kommer f√¶rgen til Gedser - fyldt til bristepunktet med √łsttyskere. Det har ikke v√¶ret muligt at finde netop det bes√łg, som Hans Engell omtaler nedenfor, men √łsttyskerne blev ved med at str√łmme til Danmark med Gedser-f√¶rgen

Nyhederne.tv2.dk sætter fokus på Murens fald i forbindelse med 20 årsdagen den 9. november. Her fortæller politisk kommenator Hans Engell, hvordan han oplevede dagene, da Muren faldt.

Hans Engell var justitsminister i november 1989.

Hvordan husker du dagen(e) hvor muren faldt?

Jeg sad og s√• fjernsyn, hvor de bragte et pressem√łde med G√ľnter Schabowski(√łsttysk politiker og politbureaumedlem), som blev transmitteret direkte i fjernsynet i Tyskland.

Det lignede et typisk pressem√łde fra DDR - s√•dan lidt gr√•t og kedeligt med halvgamle m√¶nd p√• rad og r√¶kke. Men lige pludselig blev Schabowski spurgt om, hvorn√•r Berlinmuren ville blive √•bnet, som den allerede var blevet mellem Ungarn og √ėstrig. Og s√• svarede han "Ab sofort" - alts√• "med det samme." Jeg blev fuldst√¶ndig m√•ll√łs og t√¶nkte: " Manden m√• have f√•et en hjernebl√łdning."

Men jeg vidste jo, at G√ľnter Schabowski var en del af den √łverste top i det kommunistiske parti, s√• den var sikkert god nok. Og da s√• √łsttyskerne begyndte at str√łmme ind i Vestberlin i deres Trabanter, og s√• vidste jeg, at det var virkeligt.

Glæde og bekymring
P√• den ene siden havde jeg en f√łlelse af gl√¶de for de mennesker, der nu var blevet frie efter 28 √•r, og jeg kunne m√¶rke det historiske vingesus over begivenhederne, der udspillede sig.

P√• den anden side var jeg dybt bekymret for, hvordan Sovjetunionen ville reagere. Jeg turde ikke helt tro, at de ville sidde det, der skete, overh√łrigt.

Det er vigtigt at notere sig, at russerne altid havde kampvogne, en halv millioner soldater og atomvåben parate, og flere gange havde de slået ned på demonstrationer, der især fandt sted de sidste ti år af den kolde krig.

Murens fald er en af de st√łrste politiske begivenheder, jeg har oplevet.

Hvordan var stemningen i Justitsministeriet og på Christiansborg?

Der var bekymring for Sovjetunionens træk, men også glæde og eufori.

Jeg kan huske, at der var en af mine konservative kolleger, som foreslog, at vi alle sammen hoppede p√• et fly til Berlin for at opleve den forandrede verden. Det synes jeg m√•ske ikke, var den bedste id√©, og jeg havde i √łvrigt ikke tid.

Hvorfor ikke?

Et par dage efter Murens fald lige blev jeg ringet op af Radioavisen. De ville vide, hvad jeg havde t√¶nkt mig at g√łre med de √łsttyskere fra Rostock, (der l√• i dav√¶rende √ėsttyskland, red.) som ville bes√łge Gedser.

P√• det tidspunkt havde √łsttyskere ikke fri indrejse til Danmark, og det kr√¶vede visum for dem at bes√łge landet.

En f√¶rge fyldt med √łstyskere
Jeg gav ikke Radioavisen noget klart svar, og fik det afv√¶rget ved at sige, at sagen skulle unders√łges n√¶rmere. Men derefter ringede Rigspolitichefen til mig og fortalte, at der var en f√¶rge fyldt med √łsttyskere, som var p√• vej fra Rostock til Gedser. Nu ville de sgu bes√łge deres naboer.

Rigspolitichefen ville have en forholdsordre i forhold til, hvordan grænsepolitiet skulle forholde sig.

Jeg var godt klar over, at det p√• den ene side godt kunne skabe ballade, hvis justitsministeren gik ind og annullerede loven. Og hvad nu hvis hele f√¶rgen af √łsttyskere ville s√łge asyl? P√• den anden side kunne jeg godt se, at det ikke ville se godt ud, hvis vi afviste dem.

√ėsttyskerne var frie efter 28 √•r i fangenskab, og s√• ville Danmarks reaktion v√¶re, at de ikke m√•tte bes√łge deres naboer.

Jeg havde kun meget kort tid til at overveje sagen, for færgen var altså på vej mod Gedser.

Hurtig beslutning
Vi tog sagen op i Justitsministeriet, og hurtigt lå det klart, at vi ville tillade dem indrejse. Jeg ringede straks til statsministeren og orienterede ham om sagen, for det kunne være et problem, hvis en minister kunne beskyldes for lovbrud.

Det endte med, at √łsttyskerne kom til Gedser, fik udleveret 300 kroner fra den danske statskasse og havde en fed dag blandt deres naboer, som de aldrig havde m√łdt. Og da dagen var forbi tog de af sted igen og ingen s√łgte asyl. Det var noget af en lettelse.

I dag er jeg utrolig glad for beslutningen om, at lade dem bes√łge Danmark.

Er der et billede eller en detalje, som du husker ekstra tydeligt?

Jeg kan huske meget tydeligt et billede, hvor √łsttyskere og vesttyskere og vagter fra begge sider gr√¶der, og griner p√• samme tid og krammer hinanden.

Jeg m√• indr√łmme, at da begyndte jeg at gr√¶de. Jeg s√• alt, hvad der blev sendt dernedefra, og jeg kunne ikke f√• nok. Og n√•r jeg i dag ser billeder fra dengang, s√• kan jeg stadig f√• t√•rer i √łjnene.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det var en tilfældighed, at Danmark ikke blev en del af DDR efter 2. Verdenskrig.

For os efterkrigsb√łrn har der v√¶ret en verden til forskel p√•, hvordan vi voksede op - afh√¶ngigt af, om vi boede i √ėst- eller Vesteuropa.

I Danmark havde vi velstand, biler, hus og demokrati. I DDR havde de intet, og de levede under kummerlige forhold. Den tanke kan ramme mig hårdt, fordi det skete så tæt på.

Er 9. november en særlig dag for dig i år?

Jeg tager her p√• 20 √•rsdagen til Berlin med en flok venner, hvor vi skal fejre det. Vi skal drikke en masse tysk √łl, h√łre taler og feste med berlinerne.