Dådyr ødelægger afgrøder for op til 175.000 kroner om året
Dyrene spiser sig igennem marker og haver, så både naboer og landmænd må tage drastisk middel i brug. Jægerforbundet har en mulig løsning.
Naboerne til den frodige løvskov Frejlev Skov på Lolland har fået et problem.
Problemet er endda så stort, at landmanden Daniel Frandsen har været nødsaget til at rulle et tre kilometer langt hegn rundt om sine marker.
For at holde problemet ude. De dådyr, der spiser hans afgrøder.
De går hårdt til den hele året
Daniel Frandsen, landmand, Kettinge
- Det vil vi gerne være foruden, men vi kan ikke se nogen anden udvej, siger Daniel Frandsen.
I øjeblikket er der så mange dådyr på Lolland, at det udgør et reelt problem for både landmænd og husejere.
- De går hårdt til den hele året, siger Daniel Frandsen.
Dådyrene lægger sig i kornet, så det bliver tromlet ned og ikke længere er muligt at høste.
De er også glade for raps og spiser bunden af stænglerne, så det forhindrer nye skud i at komme op af jorden, lyder det fra Daniel Frandsen.
Faktisk er problemet så stort, at Daniel Frandsen mister omsætning på op mod 175.000 kroner årligt, fortæller han.
Også naboerne har hegnet deres private haver ind, så dådyrene ikke kommer og spiser alt frodigt i haven.
- Flokkene er så store, at de simpelthen barker vores træer, trækker vores afgrøder op og spiser vores blomster. Så vi har været nødt til at sætte hegn op, siger nabo Sussi Langvik.
De vil kun skyde hanner
Hvad er så årsagen til denne udfordring?
Ifølge Daniel Frandsen bliver bestanden af dådyr ikke holdt nede, fordi weekendjægerne kun går efter de store hjorte med flotte gevir i stedet for de mindre hunner.
- Der bliver skudt flere dyr med gevir på (hanner, red.) end hunner. Og det er hunnerne, der sætter en ny kalv, der gør, at bestanden bliver større til næste år, siger Daniel Frandsen.
Hans marker støder lige op til Frejlev Skov, hvor cirka 400 dyr holder til.
Hos Danmarks Naturfredningsforening siger man også, at bestanden af dådyr er blevet for stor på Lolland.
De håber, at jægerne fremover vil hjælpe landmændene og skyde nogle af hunnerne, så bestanden af dådyr bliver holdt på et fornuftigt niveau.
- Det må være en fælles opgave at få det løst, siger Ole Westerholt Jørgensen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening på Lolland.
Det er et løsningsforslag, og vi er ikke der endnu, hvor vi siger, at nu gør vi det
Christian Clausen, Bestyrelsesmedlem, Danmark Jægerforbund.
Men ligesom Daniel Frandsen rejser Ole Westerholt Jørgensen kritik af jægerne, da han mener, at jægerne primært går efter hjorte med pragteksemplarer af gevir.
Han understreger samtidig, at løsningen heller ikke er at sætte hegn op.
For så flytter dådyrene bare et andet sted hen og bliver en ny landmands problem.
Bestanden af dådyr er et problem
Hos Danmarks Jægerforbund erkender man problematikken med de mange dådyr.
- Jeg anerkender fuldstændig, at bestanden af dådyr er alt for stor på Lolland, siger Christian Clausen, der er hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jærgerforbund. Han er valgt for Lolland, Falster og Møn.
- Det, der har været problemet, er, at der har været en meget uhensigtsmæssig afskydning af dådyr, fordi jægerne er mere interesseret i at få trofæer af handyr i stedet for kød, siger Christian Clausen.
Danmarks Jærgerforbund har i en kortere årrække lavet en forsøgsordning, så jægerne kun må skyde hjortene - altså handyrene – i december måned på Lolland, fortæller han.
Om det så afholder jægere fra at jage i andre måneder af året, kan Christian Clausen ikke svare på.
Ikke desto mindre skal indsatsen være større og mere organiseret, når problemet er så strukturelt, mener Christian Clausen og kommer med sin løsning på dådyr-udfordringen:
- Løsningen på problemet kan være store fællesjagter, hvor vi jager hen over ejendomsskel på mange hektar, siger Christian Clausen.
På den måde får jægerne skudt mange dådyr på en gang og behøver kun at gøre det en til to gange om året.
Så forstyrrer jægerne heller ikke dyrene hele tiden, lyder det.
- Det er et løsningsforslag, og vi er ikke der endnu, hvor vi siger, at nu gør vi det. Men der er ikke andet for end at gøde jorden for forslaget, siger Christian Clausen.