Hospital med havudsigt bliver til femstjernet badehotel

TV 2 Kosmopol logo
I samarbejde med TV 2 Kosmopol

Hornbæk Hospital skal i fremtiden huse strandglade gæster, da det i løbet af 2023 bliver ombygget til badehotel.

I mere end 70 ĂĄr har patienter med rygmarvsskader kunnet fĂĄ behandling med udsigt over Kattegat.

Men nu skal Hornbæk Hospital tilbage til sine rødder.

Hospitalet med havudsigt er solgt og bliver atter et badehotel.

- Vores vision er at bringe den ikoniske bygning tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel. Vi ønsker at skabe et badehotel, der kan fungere som frirum og pusterum for lokale og turister, siger Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i COPI, der har købt hospitalet, i en pressemeddelelse.

Den 5442 kvadratmeter store bygning blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel. Men siden midten af 1950'erne har det fungeret som hospital og huser i dag Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader.

Klinikken flytter til Glostrup Hospital til sommer og gør dermed plads til COPI Groups ambitioner om et femstjernet badehotel med restaurant og spa-område.

En udvikling, der glæder borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K).

- Den smukke bygning er nærmest et vartegn for Hornbæk, og derfor er det vigtigt for os, at fremtiden for bygningen inddrager lokalsamfundet, siger hun i pressemeddelelsen:

- På den baggrund tog vi i byrådet en principiel beslutning om, at der skal være hotel og publikumsorienterede aktiviteter. Det projekt, der nu er lagt op til, vil uden tvivl være med til at løfte Hornbæk og komme hele kommunen til gavn, da vi får endnu et unikt sted at besøge i fremtiden.

Det er statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der satte den historiske ejendom til salg i et offentligt udbud tilbage i 2022.

De fortæller, at der var flere gode bud, men at de er sikre på, at de har valgt det helt rigtige projekt.

OgsĂĄ EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet salget pĂĄ vegne af Freja Ejendomme, har oplevet en stor interesse for hospitalet med havudsigt.

- Vi har tydeligt kunnet mærke, at det er en ikonisk ejendom med et stort udviklingspotentialefor den kommende investor, siger Flemming Buhl, Head of Capital Markets og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech:

- I en stor, spændende sag som denne har vi således oplevet en kæmpe interesse fra vores store netværk af danske og også rigtig mange internationale investorer.

Hospitalets ejendomsværdi er vurderet til 20.900.000 kroner, mens grundværdien er vurderet til 5.802.000 kroner.