Bryster tilbage på busserne i Aarhus

Nøgne silikonebryster er fra mandag tilbage på siderne af bybusserne.

Privathospitalet AK Nygart har i mange år brugt nøgne bryster i reklamer. Men i januar blev attributterne forsøgt forbudt efter en heftig debat om seksuelle budskaber i det offentlige rum.

Det skete i forbindelse med, at Region Midtjylland forbød spilreklamer.

Da det blev besluttet, genbesøgte regionen sine retningslinjer og skærpede blandt andet også reglerne for nøgenhed.

Dog er det fortsat tilladt at reklamere for eksempelvis for plastikoperationer, og det har Privathospitalet AK Nygart altså valgt at gøre igen.

- Det skaber noget debat, og vi synes faktisk, at det er en super dejlig debat, vi får omkring kroppen. Vi står jo for, at man har retten til selv at bestemme, hvad man vil gøre ved sin krop, siger Maria Teglkamp, der er marketingschef for AK Nygart.

Deler vandene

Efter to måneder væk er brysterne tilbage på siden af busserne. Til glæde for nogen og forargelse for andre.

En af dem, der ikke er fan af reklamerne, er Inge Baltzer.

- Det passer ikke ind i vores bybillede. Jeg synes, at det er lidt dobbeltmoralsk, og jeg synes, at de skulle tage dem af, siger hun og fortsætter:

- Jeg er selv vinterbader, så det har ikke noget med nøgenhed at gøre, men jeg synes bare ikke, at det passer på en bus.

Der er dog andre aarhusianere, der ikke har så meget imod reklamerne.

- Jeg ved ikke, hvad vi skal beskytte folk imod ved ikke at vise bare bryster. Så jeg tænker i demokratiets og ytringsfrihedens navn, at rigtig meget skal tillades, siger Filip Kristensen.

Rigtig mange regler

Heidi Højmark Helveg, der er advokat og ekspert i markedsføringslovgivning, forklarer, at der er en lang række regler inden for særlige brancher.

- Der bliver lagt vægt på, om det er rigtigt, det der bliver sagt i reklamen. Her skal der tages udgangspunkt i, hvad der reklameres for. Der er særlige regler inden for en række områder, siger hun.

I det konkrete eksempel med bryster på busserne, er det tilladt, fordi vi lever i et samfund, hvor alt er tilladt, medmindre det er forbudt, forklarer Heidi Højmark Helveg.

- I Danmark er vi normalt ikke så bornerte i forhold til nøgenhed. I Sverige er reglerne for eksempelvis lidt anderledes, men her er udgangspunktet, at nøgenhed godt må være i reklamer, hvis det ikke kan virke stødende eller ubehageligt på nogen måde i det åbne rum, siger hun.

Men eksempelvis de bare bryster kan være stødende for nogen.

- Det kan aldrig være statisk og udvikler sig og fra tid til anden. Der er jo stor forskel på, hvad der var stødende i 1970'erne, og hvad der er i dag. Så det er en vurdering, som forbrugerombudsmanden vil foretage ud fra, hvad der efter hendes mening bliver opfattet stødende i befolkningen.

Derudover skal der tages højde for, om kvinder kan blive udstillet, eller om de kan virke nedværdigende over for kvinder.

Ifølge markedsføringseksperten er konteksten af nøgenheden også vigtig, den skal ikke være der for nøgenhedens skyld, forklarer hun.

- I det her eksempel er det jo for at vise, hvad virksomheden kan levere, så det er jo lige ud af landevejen, siger hun.