Døende patienter har to favoritønsker til det sidste måltid – men én ret bliver der sagt nej til
Gammel dansk mad er i høj kurs hos hospitalets allerdårligste patienter. Men der bliver også ønsket retter, køkkenet aldrig har hørt om.
Menuen til de flere tusind patienter på Aarhus Universitetshospital (AUH) er bestemt flere uger i forvejen. Men der er også enkelte, der helt selv kan vælge.
De, der ikke har langt igen eller er meget dårlige får ofte lov til at ønske lige det, hjertet begærer. Det ønske står Camilla Lillenskov klar til at opfylde.
Og det er især to retter, der går igen.
Boller i karry og stegt flæsk med persillesovs, fortæller Camilla Lillenskov, der er procesteknolog og en af dem, der tager sig af køkkenets special- og ønskekost.
Hun gør sig altid ekstra umage med de bestillinger.
- Det gør jeg selvfølgelig altid, men det er stadig noget andet end at stå og lave 3000 frikadeller. Jeg får lige smagt en ekstra gang på persillesovsen, for hvis det nu er det eneste, vedkommende kan spise hele dagen, så skal det dæleme også være i orden.
Hun har snart stået i køkkenet i fem år, og alligevel oplever hun ugentligt at blive udfordret med nye retter, hun enten ikke har lavet før eller hørt om.
En mærkelig bestilling
For det er langt fra alle ønsker, man kan finde i en klassisk kogebog, og der har været flere eksempler på specielle sammensætninger.
- Der var et barn, der gerne ville have medister, brun sovs og rejer. Det er nok alligevel den mærkeligste bestilling, vi har fået, siger Camilla Lillenskov.
Derudover er asiatiske ris- eller nudelretter også blandt favoritterne, og hun er ugentligt nødt til at konsultere Google for at kunne levere de mange forskellige ønsker.
Da Camilla Lillenskov begyndte i køkkenet i 2018, gik der heller ikke længe, før hun kom på udebane. Første gang med bestillinger på kærnemælks- og saftsuppe.
- Det havde jeg ikke hørt om, så jeg tænkte, at nogen lavede sjov med mig, men det er sådan nogle retter, der dukker op henad vejen, har jeg fundet ud af.
Som udgangspunkt kan hun lave alt, hvad hjertet begærer, hvis hun blot får en dags varsel. Medmindre det er noget simpelt som en hakkebøf, så kan det laves med det samme.
Kun én gang har hun sagt nej til et ønske.
- Det er ikke ret længe siden, at der blev ønsket sushi. Det er første gang, jeg kan huske, at vi har sagt nej til noget, men det var af hygiejnemæssige årsager, og fordi der er en masse lovgivning omkring servering af rå fisk, siger hun.
Selvom Camilla Lillenskov hver dag laver 40-60 specialbestillinger og ikke møder patienterne, så er der nogle af dem, der har gjort et stort indtryk.
Husker voldsom ulykke
Normalt får Camilla Lillenskov blot bestillingen overbragt, men i weekenderne passer hun selv telefonen og får dermed også nogle af patienternes historier.
Det var tilfældet en travl weekend i 2019, da telefonen ringede med en ønskekostbestilling. Den viste sig at komme fra en familie, der havde været involveret i en alvorlig ulykke med letbanen på Djursland, som kostede far og søn livet.
- Jeg tænkte bare, at vi skal have ryddet lidt tid til den bestilling, for det skal den familie bare have, siger Camilla Lillenskov.
I langt de fleste tilfælde kender hun kun stuenummeret, men på nogle af de patienter, der skal have specialkost, kender hun også deres navne.
Det gælder blandt andet nogle af anoreksipatienterne på den psykiatriske afdeling.
- Dem kan jeg godt lidt få et forhold til uden at have mødt dem. Så hvis de har været indlagt i en længere periode, og deres navn så er væk, så tænker jeg: "Ej, hvor er det dejligt”, fordi det gerne skulle betyde, at de har fået det bedre, siger hun.
Lige så ærgerlig kan hun dog også blive, hvis deres navn dukker op igen et halvt år efter.
Føler, at hun gør en forskel
Køkkenet har ikke selv kontakt til patienterne, og Camilla Lillenskov ved derfor i mange tilfælde ikke, om maden falder i god jord. Men det har hun det fint med.
- Man bliver glad, når der en gang imellem kommer en besked retur, eller der er patienter, der spørger efter opskrifter. Det gør rigeligt for mig, siger hun.
For hende er det ved maden og ernæringen, at den store interesse ligger.
Hun kan da heller ikke se sig selv lave andet lige nu.
- Man har en følelse af, at de her mennesker sætter ekstra pris på, at man er der.