Betjente slettede beviser i sag mod hackerdømt kollega

Den tidligere it-medarbejder i Østjyllands Politi Lars Kortsen blev i januar dømt to års fængsel for at have hacket og krænket både kolleger på politigården og tætte relationer i sin omgangskreds.

En del af beviserne mod ham, billeder og andet indhold fra kollegers telefoner, lå på en harddisk på politigården, som blev beslaglagt, da han blev anholdt den 29. marts 2021.

Men helt usædvanligt blev der indgået en aftale mellem ham og efterforskerne fra Østjyllands Politi om, at han gav dem koden til den krypterede harddisk. Til gengæld skulle de slette indholdet, efter at det var blevet registreret.

Ifølge efterforskerne skete det blandt andet af hensyn til de forurettede. I retten forklarede en af efterforskerne, at det også blev gjort af frygt for, at han kunne slette beviserne med fjernadgang derhjemme. Han blev nemlig ikke varetægtsfængslet efter anholdelsen.

- Det er et farligt signal at sende, at man hellere vil slette materiale end risikere, at det cirkulerer internt. Det kommer til at ødelægge historien om, at man kan stole på politiet, siger bistandsadvokat og ekspert i digitale krænkelser Miriam Michaelsen, der repræsenterede en række af de forurettede i retten.

- Hvis fortællingen udadtil bliver, at man fra politiets side hellere sletter, så de ikke skal være bange for, at det bliver delt internt i politiet, smadrer det tilliden til, at de behandler materiale fortroligt, siger hun.

Hun mener, at det slet ikke er et spørgsmål, om en tiltalt skal åbne en harddisk, for det skal han, eller også skal politiet.

- Der skal selvfølgelig foretages de rigtige efterforskningsskridt og bevissikres. Vi må formode, at politiet havde kunne åbne den krypterede harddisk, hvis de ville, siger hun.

Farlig præcedens

Det manglende bevismateriale var medvirkende til, at de forurettede ikke fik nogen erstatning, vurderer advokaten.

- Det var ikke muligt for retten at tage stilling til krænkelsens omfang. Og de forurettede har nu ingen mulighed for at få indblik i, hvad tiltalte havde stjålet fra dem, den uvished er drønubehagelig, siger Miriam Michaelsen.

Politiet slettede materialet så grundigt, at det ikke har været muligt at genskabe. Det har været en lettelse for nogle af de forurettede på politigården, at materialet ikke kan findes, fordi de har været bange for, hvem der har set hvad.

Det argument kan advokaten godt forstå, men problemet er, at få politibetjente har truffet en beslutning, som har konsekvenser for alle forurettede, og hun frygter, hvis det kan skabe præcedens i andre sager.

- Det er svært for mig at forklare den næste 14-årige forurettede. Der er massevis af forurettede i sager om digitale krænkelser, der er nødt til at acceptere den præmis. At politiet har pligt til at bevissikre og opbevare krænkende materiale af dem. Det er helt uhørt, det der er foregået i denne sag, siger hun.

Nogen ved noget

Beslutningen om at slette bevismaterialet faldt SF’s Karina Lorentzen for brystet og fik hende til at bede justitsminister Peter Hummelgaard (S) om en redegørelse for den praksis.

- Jeg har stillet spørgsmålet, dels fordi jeg er fortørnet over, at en betroet medarbejder opfører sig overfor sine kolleger på den måde, men også fordi jeg er fuld af forundring over, hvordan materialet kan være blevet ulovligt slettet, og at man tilsyneladende ikke kan finde ud af, hvem der har gjort det. Det er flovt for politiet, og jeg efterlades med et indtryk af, at nogen i politiet dækker over hinanden, siger retsordfører Karina Lorentzen.

I sit svar har Justitsministeriet både fået hjælp af Rigspolitiet, der har fået hjælp af Fyns Politi, Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) samt Statsadvokaten.

Konklusionen i besvarelsen er, at der ikke må slettes bevismateriale i verserende sager, og at den konkrete sag derfor ikke er udtryk for normal praksis.

"Derfor har jeg på nuværende tidspunkt ikke planer om at iværksætte yderligere initiativer," ender besvarelsen fra justitsministeren.

- Jeg synes, det er en pinlig sag for politiet, og jeg efterlades med et indtryk af, at nogen må vide noget, men bare ikke vil ud med det, siger Karina Lorentzen.

Ikke sædvanlig praksis

Miriam Michaelsen er heller ikke ovenud imponeret over ministerens svar.

- Det er godt at se bekræftet på skrift og fra Justitsministeriet endda, at det ikke er sædvanlig praksis hos politiet at slette bevismateriale forud for en straffesag.

Hun mener, at det er fuldstændigt langt ude, at politiet i denne sag har gjort netop det.

- Politiet skal jo om nogen netop fremstå som et godt eksempel for den øvrige befolkning, siger Miriam Michaelsen.

- Nu har Statsadvokaten vurderet det, men det her er ikke sædvanlig praksis. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at nogen har haft noget i klemme. Det er jo en beslutning, der har fået konsekvenser for alle forurettede, siger hun.