Skræmmeskilte findes overalt – men de kan være ulovlige
Møder du skilte med 'privat' eller 'ingen adgang' i naturen, så kan de være ulovlige. Friluftråd efterlyser nu sager.
Morten Enemærke nyder at tage hundene Pumpkin og Qadira med ud i Mols Bjerge, men da han for nylig ville tage turen ned ad en grussti, blev han mødt af et privatskilt og en låge med hængelås i den anden ende af vejen.
- Når man møder et skilt, hvor der står privat, så stopper man jo op og tænker, der må man jo ikke gå ind, og så vender man om, siger Morten Enemærke.
Efter et opkald til Syddjurs Kommune fandt han ud af, at vejen ifølge kommunens database var offentlig, og både den aflåste låge og privatskiltet var ulovlige.
- Jeg synes, det er forkert, og jeg undrer mig også lidt over, at man tillader sig at gøre det, siger han.
Findes overtalt
Det er dog langtfra det eneste sted, hvor du kan møde såkaldt skræmmeskilte. En forskergruppe fra Københavns Universitet har tilbage i 2020 undersøgt barrierer i naturen. Her skønner de, at der findes omkring 16.000 skræmmeskilte i Danmark.
Ifølge Friluftrådet udgør skræmmeskilte den største barriere for vores adgang til naturen.
- Det er et relativt stort problem, at vi ikke får den adgang, vi egentlig har ret til eller krav på, fordi vi møder et skilt med adgang forbudt, og så tror vi ikke, vi må gå der, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftrådet.
Her efterlyser de lige nu henvendelser fra danskere som for eksempel ser skræmmeskilte ude i naturen. De sender henvendelserne videre til kommunerne, så de kan løse problemerne.
- Det ser ud som om, det er et stigende problem. Det kan enten være, fordi der er kommet flere skilte, eller fordi vi danskere er mere ude i naturen, mener Winni Grosbøll.
Vil have fred og ro
Morten Enemærke kan godt forstå, at husejere ikke ønsker en banegård af mennesker forbi deres huse, men det er ikke løsningen.
- Hvis der skal være skilte, så er det fordi, de betyder noget. Bliver det først en skilteskov, er det svært at vide, hvad der er rigtig og forkert, siger han.
TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med ejerne af begge fritidshuse, som har opsat skilte og låge. De fortæller begge, at de ikke har opsat skiltene og fik oplyst, at vejen var privat, da de købte deres huse.
Der er altså ikke enighed mellem kommune og lodsejerne. Derfor har den ene ejer fået et landinspektørfirma til at indsende oplysninger til kommunen, dog uden der er sket yderligere i sagen.
Ingen økonomisk konsekvens
Det er Syddjurs Kommune, som har til opgave at sikre, at de rigtige skilte er oppe, og de ulovlige skræmmeskilte pilles ned. Men de har svært ved at være alle steder.
- Det er ikke sådan, at vi er opsøgende. Det er mere, når vi får en henvendelse, vi tager ud og vurderer, om skiltet skal tages ned, fortæller Jens Peter Langballe Sørensen, Leder af Mobilitet, Syddjurs Kommune.
Det har dog som udgangspunkt ingen yderligere konsekvenser for borgeren, hvis personen gentagne gange vælger at opsætte et ulovligt skræmmeskilt.
- Umiddelbart kører vi ikke med sanktioner i forhold til det, siger han.
Kommunen kan ikke udskrive bøder. Den har kun mulighed for at lave en anmeldelse til politiet. TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få en opgørelse over anmeldelser på området fra Østjyllands Politi. Det har ikke været muligt, men det skønnes, at der er tale om meget få eller ingen anmeldelser.
Bedre og mere opsyn
Hos Friluftrådet vil de have kommunerne til at gøre mere.
- Når man er myndighed på området, så skal man også håndhæve det. Så skal man følge op på sager, give et påbud, og man kan i sidste ende også skride til en politianmeldelse, siger Winni Grosbøll.
Udvalgsformanden for Natur-, teknik og miljø i Syddjurs Kommune, Kim Lykke Jensen (SF) har hørt om skræmmeskiltene.
- Det er klart, det er et problem, vi vil rigtig gerne have, at folk har en god adgang til naturen. Den er en vigtig del af vores DNA, siger han.
Syddjurs Kommune har meget statsligt- og privatareal, som ligger tæt på hinanden. Derfor mener han, at det er vigtigt at kende reglerne.
- Jeg vil drøfte med mit udvalg, om vi skal gøre noget særligt i forhold til at skabe en kampagne om emnet, siger Kim Lykke Jensen.