Lokalt

Fisker skal fiske med store huller i garnet

TV2 Østjylland logo
I samarbejde med TV2 Østjylland

EU har bestemt, at Kim og hans kollegaer skal have store huller i garnet, så torsken kan slippe ud. Problemet er bare, at de andre fisk svømmer med.

Kim Lykke Petersens lyst til at tage på havet er faldet markant. Det samme er fangsten.

Fra 2021 til indførelsen af panelgarnet i 2022 er Kim Lykke Petersens fangst af søtunger faldet med 64 procent, mens fangsten af rødspætter faldt med 74 procent. Det er til trods for, at begge bestande ifølge DTU Aqua har det godt, kan fiskes bæredygtigt og er i vækst.

Derfor vækkede det alle følelser, da han senest skulle afsted.

- Der kunne jeg mærke det kolde gys ned ad ryggen, og jeg tænkte bare, at det går jo ikke. Jeg kunne lige så godt blive hjemme, fortæller Kim Lykke Petersen bedrøvet.

Det ødelægger totalt fiskeriet. Da vi skiftede til panelerne, forsvandt fiskene

Kim Lykke Petersen, fisker

Sådan nogle dage har der været en del af, siden nye EU-regler trådte i kraft sidste år for små fiskekuttere under ti meter i Kattegat.

Reglerne betyder, at både store og små fiskekuttere skal fiske med såkaldte ”torskepaneler” i garnet. Det er store huller, hvor torsken kan svømme ud og undgå at ende som bifangst, når der fiskes efter andet.

De fleste fisk svømmer ud

Siden Kim Lykke Petersen er begyndt at smide det nye garn i vandet fra sin båd Annika, er det kun gået én vej med hans fiskeri – det er nedad.

- Det er umuligt at fiske med det her panel. Det ødelægger totalt fiskeriet. Da vi skiftede til panelerne, forsvandt fiskene, og vi har prøvet alle mulige ting uden held, siger Kim Lykke Petersen.

Jeg er uhyggelig glad for, at jeg ikke skal leve af fiskeri i dag

Jens Melin, pensioneret fisker

Det er især de små både, som bliver ramt af reglerne, fordi de ikke har motorkraft til at trække garnet ind og sejle fremad samtidig. Derfor bliver båden trukket tilbage, mens garnet står og flagrer, og fisk som søtunger og rødspætter svømmer ud.

Video: TV 2 Østjylland

Kaptajnen i nabobåden, pensionerede Jens Melin, deler Kim Lykke Petersens frustration.

- Jeg kan jo tydelig se det, når jeg hiver op, at fiskene forsvinder. Nu har jeg været på søen i over 45 år. Jeg vil sige, at jeg er uhyggelig glad for, at jeg ikke skal leve af fiskeri i dag, siger Jens Melin.

Torsken er udfordringen

Hele problematikken skyldes torskebestanden i Kattegat, som ifølge DTU Aqua har det rigtig skidt. Derfor forsøger man på forskellige måder at bruge fangstredskaber, som sikrer, at torsken ikke kommer med som bifangst. Men det er ikke helt lige til.

- Torsken har den irriterende vane, at den dykker nedad. Så det kan være rigtig svært at lave et redskab, hvor du faktisk får fjernet torsken, men bibeholdt alle de andre arter, som man godt må beholde, siger Marie Storr-Paulsen, Sektionsleder ved DTU Aqua.

Det er virkelig vanskeligt at ændre EU-regler. Det bør laves anderledes. Det bør kunne lade sig gøre

Svend-Erik Andersen, formand, Danmarks Fiskeriforening

Der er dog en mulighed for at fiske med andet garn i Kattegat, hvis man er med i en forsøgsordning hos DTU Aqua, hvor de skal kunne se og dokumentere, at torsken ikke ender i garnet.

Få torsk i Kattegat

Torsken lever på den blandede bund. Som ung lever den på det lavere vand blandt store sten og vandplanter, som ældre på dybere vand. De kystnære torsk findes ofte på stenrev og omkring skibsvrag.

I Kattegat er torskebestanden på et meget lavt niveau, hvilket er grunden til, at de kommercielle kvoter er meget restriktive.

Kilde: fiskepleje.dk (DTU)

Dette vil oftest ske via videoovervågning på båden. Noget, som ikke alle fiskere er vilde med tanken om, fortæller formanden for Grenå Fiskeriforening.

- Der er nogle, der går psykisk ned på grund af, at de ikke kan tåle at blive overvåget, og andre siger: "Jeg vil simpelthen ikke fiske, hvis jeg skal holdes øje med hele tiden", fortæller Anders Nymann Jensen, formand for Grenå Fiskeriforening.

Opråb til minister

Kim Lykke Petersen har nu sendt et opråb til politikere på både Christiansborg og i EU i håbet om, at de vil lytte.

- Vi skal selvfølgelig alle sammen – om du har en stor båd eller en lille båd – have regler, vi kan arbejde under. Men en stor båd må du ikke sammenligne med en lille båd, mener Kim Lykke Petersen.

Danmarks Fiskeriforening har kæmpet for en dispensationsordning til de små både under ti meter, hvilket lykkedes i en periode, men nu er ordningen væk. I fiskeriforeningen ville de ønske, at det var lettere at ændre afgørelser fra EU.

- Der er altid nogle, der falder lidt udenfor. Det gør de små fartøjer her. Men det er virkelig vanskeligt at ændre EU-regler. Det bør laves anderledes. Det bør kunne lade sig gøre på en mere simpel måde, siger Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening.

Næstformand i EU's Fiskeriudvalg, Asger Christensen (V), er en af de politikere, som har fået fiskeren Kim Lykke Petersens opråb. Han lover at arbejde for at sikre bedre forhold for alle fiskere – både store og små:

- Generelt er det vigtigt for mig, når vi laver lovgivning for fremtidens forhold for små fiskerbåde, at lovgivningen er så simpel som muligt uden for meget bureaukrati. Det er enormt vigtigt, at rammevilkårene er i orden, skriver Asger Christensen.

TV2 ØSTJYLLAND har modtaget dette skriftlige svar fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):

"Jeg forstår til fulde den frustration, som Kim og andre fiskere oplever. De (reglerne, red.) er fastsat i EU-lovgivning. Reglerne gælder ikke bare danske fiskere, men også for de svenske og tyske fiskere, der fisker i Kattegat. Vi har derfor ikke mulighed for at dispensere fra reglerne.”