Efterskole giver teenagere lov til at sove længe og møde senere

Telefonerne skal afleveres inden sengetid, og de analoge vækkeure skal stilles. De behøver til gengæld ikke at ringe før klokken 8, for eleverne møder først klokken 10.

- Det er dejligt, det gør en stor forskel, og man føler sig meget mere frisk, når man skal til time, siger Magnus Hjelmgaard, der går i 10. klasse på True North Efterskole i Snaptun.

Det er han ikke alene om at synes på drengeværelset.

- Jeg har meget mere energi til at skulle lære noget, siger Sebastian Mourad.

Mulighedernes vindue

Et bestyrelsesmedlem på efterskolen bragte forslaget om de nye skoletider til bordet, og her var psykolog og underviser Nanna Andersen ikke sen til at gribe det.

- Vi så det som et 'window of opportunities' efter corona, siger hun, hvor eleverne kom tilbage efter en længere hjemsendelse.

Det betød, at eleverne nu skulle vende sig til at stå senere op, men de skulle også aflevere deres telefoner.

- I starten var det en kæmpe beslutning, og det føltes som en verden, der skulle ændre sig. Men realiteten var, at da vi først var i gang, så blev det lynhurtigt hverdag, siger Nanna Andersen.

Rengøring, gåtur og morgenmad

Hver morgen er der faste rutiner. Eleverne står op, gør deres værelse rent, og når det er tjekket af, kan de bevæge sig ud på en morgen gå- eller løbetur.

- Det er lidt hårdt, men når man først er kommet ud på den, så er det fint, siger Sebastian Mourad.

- Jeg tror, at det har den effekt, som det er meningen, den skal have, men det er også lidt hårdt nogle gange, når man kommer ud af sengen og skal ud at gå, siger Magnus Hjelmgaard.

Udover at få frisk luft til hovedet er det også lettere at få morgenmaden ned, når der har været bevægelse i kroppen.

- Man er mere sulten efter at have gået en tur, og fordi det er lidt senere. I folkeskolen kunne jeg ikke spise noget, da jeg vågnede om morgenen. Det var bare for tidligt, siger Sebastian Mourad.

Søvn er til hjernen

Der er fordele i at give teenagerne andre og senere mødetider. Både for det mentale helbred og for indlæringsevnen.

- Hjernen er ikke færdigudviklet, den er faktisk under fuld udvikling, indtil man er omkring 20 år, og i den proces har hjernen ekstra brug for de genopbyggende processer, der kører, siger Birgitte Rahbek Kornum, der forsker i søvn på Københavns Universitet.

Mens vi sover, bliver der ryddet op i hjernen, så den er klar til at lære nyt igen. Det er en effekt, man kun kan opnå ved at falde i søvn, og det er vigtigt.

- De første forringelser, man kan måle, hvis man ikke får nok søvn, er, at man får sværere ved at koncentrere sig længere tid ad gangen og tænke logisk. Hvis det er over længere tid, går det udover andre mentale ting, og man kan blive mere opfarende, lettere vred, urimelig og mere ked af det, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Fordele til alle

Det er ikke kun eleverne, der har glæde af projektet med de nye mødetider. Også lærerne oplever en forbedring.

- Vi havde ikke tænkt over, at der var en skjult gode ved at forskyde skoletiderne, men efter at vi rykkede dem, opdagede vi, at vi kan bruge de morgenstunder, vi har, til at lægge vores møder og forberedelse, siger Nanna Andersen, der nu har skiftet sene eftermiddags- og aftenmøder ud med morgenmøder.

Skolen får nu henvendelser fra andre, og der er kun én ting at sige.

- Vores erfaringer er så gode, at vi sagde: 'Vi vender ikke om. Det skal være sådan her resten af vores tid', siger Nanna Andersen, der anbefaler alle andre at ændre deres skoletider.