Kommune efterlyser unge, der vil tjene 1100 kroner for én dags arbejde
Silkeborg Kommune sætter nu jagten ind på unge over 18 år, der være lægdommere – et betalt arbejde, der giver en godkendt fridag.
Det halter efter med at skaffe unge lægdommere – helt almindelige borgere, der sideløbende med de juridiske dommere, dømmer i sager om for eksempel tyveri, vold eller drab.
I Silkeborg Kommune forsøger man nu at gøre elever på ungdomsuddannelserne interesserede i opgaven.
Og den plan er Handelsgymnasiet College360 i Silkeborg helt med på.
- Jeg tænkte, at den ligger lige til højreskøjten, fordi vi her på handelsgymnasiet har jura som et af vores profilfag. Vi er en uddannelsesinstitution, men vi vil også gerne være med til at være en dannelsesinstitution, så jeg vil gerne være med til at opfylde den del af vores forpligtigelse også, siger Jens Ditlev Hansen, rektor på Handelsgymnasiet College360.
Særligt 18-årige er underrepræsenteret
Ifølge en rapport fra Justitsministeriet mangler der unge lægdommere i alderen 18-30 år i forhold til, hvor mange personer der er i aldersgruppen.
Og hvis vi dykker lidt ned i tallene, er der især mangel på 18-årige, der vil være lægdommere.
Oplagt med praktisk erfaring
Og i Silkeborg er både elever og undervisere positivt stemte.
- Vi har jo faget erhvervsjura så der er mange elever, der interesserer sig for det her felt og kan komme ud og få noget praktisk erfaring med retssystemet, siger Jakob Mørk Christensen, underviser i erhvervsjura på Handelsgymnasiet College360.
Som lægdommer er man en del af et dommerkollegium og dermed med til at dømme.
- Så kan man derfra finde ud af, om det er noget, man har lyst til at arbejde videre med, siger Mikkel Jordhøj Lejsgaard, der er elev på Handelsgymnasiet College360.
Pengene lokker ikke – oplevelsen gør
Udover oplevelsen får man som lægdommer et honorar på 1100 kroner og en godkendt fridag.
- For mig betyder det med pengene ikke så meget, det er mere det med oplevelsen, siger Mikkel Jordhøj Lejsgaard, der sammen med klassekammeraterne nu har fået øjnene op for, hvad det vil sige at være lægdommer.
Vigtigt, at unge er med
Ifølge Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, er det helt essentielt, at unge mennesker er en del af lægdommer-standen – ikke mindst for at opretholde tilliden til retssamfundet.
- Det her handler om den folkelige forankring af domstolene. Altså forankringen i befolkningen og deltagelsen. Der står i vores grundlov, at der skal være almindelige mennesker med til at afgøre straffesager, og der har man altså set en skævhed, siger Bjørn Elmquist og fortsætter:
- Da jeg for år siden sad i Folketinget, fik vi kun lægdommere ind via de politiske partier, og efterhånden som antallet af medlemmer af de politiske partier svandt ind, kunne vi se, at det mere og mere blev en lille reserveret flok, der kom ind. Derfor fjernede man den betingelse, og nu kan enhver melde sig, hvis man er interesseret i samfundet og forholdene. Og der er det vigtigt, at også de unge er repræsenteret, siger han.