Lokalt

15 milliarder liter varmt vand hældes ud i Lillebælt i stedet for at varme huse op

TV Syd logo
I samarbejde med TV Syd

Rensningsanlæg hælder 15 millioner kubikmeter varmt vand ud i Lillebælt. Men den grønne løsning er dyrere for forbrugerne og derfor ulovlig.

Kubikmeter efter kubikmeter varmt, renset spildevand drøner larmende afsted mod Lillebælt.

- Ud til fladfiskene, konstaterer Per Holm.

Han er direktør hos BlueKolding, som ejer Kolding Centralrenseanlæg i Agtrup, hvor 15 millioner kubikmeter - altså 15.000.000.000 liter varmt vand hvert år hældes ud til fiskene i Lillebælt.

Det svarer til 6.000 olympiske svømmebassiner med varmt spildevand, som havner i havet. År efter år.

Men man kunne også varme huse op med det. Et sted mellem 2.500 og 3.000 parcelhuse har Per Holm regnet ud.

Han mener, at det helt generelt er tåbeligt i forhold til den grønne omstilling, i en tid, hvor energipriserne ræser opad, at man hælder varmt CO2-neutralt vand ud til fiskene i Lillebælt, når folk, som lige nu må betale i dyre domme for gas til opvarmning, kunne få deres boliger varmet op med det, mener Per Holm.

Det er dog tvivlsomt, om BlueKolding kan få lov til at udnytte det varme spildevand til fjernvarme. Det vil nemlig betyde dyrere fjernvarme med de nuværende elpriser, og det er ulovligt.

Paradoksalt nok står den lov, som skal beskytte de nuværende fjernvarmeforbrugere mod for høje varmepriser, i vejen for, at overskudsvarmen i spildevandet i Kolding kan udnyttes til gavn for både miljøet og for de husstande på Stenderuphalvøen, som i dag varmer husene op med blandt andet dyr gas og olie.

Hensynet til grøn omstilling bliver derfor vejet op imod et økonomisk hensyn, og Per Holm mener, at den grønne omstilling burde komme først.

- Vi må alle betale for den grønne omstilling, og når vi som nu lukker så stort et potentiale ud i Lillebælt, synes jeg, det er temmelig ærgerligt.

Varmen er gratis, men det koster at udvinde den

At lukke varmt spildevand ud er ikke usædvanligt. Også hos Samn Forsyning, der renser spildevandet i Horsens Kommune, sender de årligt ni millioner kubikmeter spildevand ud i Horsens Fjord.

Alex Pedersen, direktør i Samn Forsyning, ser dog ikke et problem.

Spildevandet, der løber igennem deres system er 10-20 grader varmt alt efter årstiden, og det er ikke varmt nok til, at vandet kan bruges til noget opvarmningsformål i sig selv.

For at få vandet varmet op til de 70-95 grader, som det skal have, når det sendes ud til forbrugerne, kræver det installation af en varmepumpe. Altså en elektrisk anordning, der kan hæve temperaturen, så det kan bruges i et fjernvarmesystem.

- Skal vi investere i en varmepumpe, som koster flere millioner kroner afhængigt af størrelsen, og derefter bygge fjernvarmeledninger til området og måske endda videre ud, så er det pludselig en stor udgift, forklarer Alex Pedersen og pointerer, at en varmepumpe kræver strøm, hvilket også koster penge.

Det kræver, at rensningsanlæggene ligger tæt på fjernvarmenettet, da det ellers ikke vil give økonomisk mening, hvis der skal trækkes nye fjernvarmeledninger

John Pies, driftschef hos Tønder Forsyning

Varmepumpen er altså ikke noget, de lige nu overvejer hos Samn Forsyning, og direktøren tilføjer, at han muligvis hellere ville investere de mange millioner kroner i solceller, så de kunne dække rensningsanlæggenes elforbrug.

Udbyttet er for lille

I Haderslev Kommune sørger Provas for rensningsanlæggene, og administrerende direktør Esge Homilius fortæller, at de sammen med det lokale fjernvarmeselskab for nogle år siden undersøgte muligheden for at udnytte varmen i spildevandet.

Her viste udfordringen sig at være, at der ikke er et konstant energiudbytte ved at sætte en varmepumpe på spildevandet. Udbyttet ville være størst om sommeren, hvor behovet for fjernvarme er mindst.

Fjernvarmeselskabet vurderede desuden, at tilbagebetalingstiden var for lang, i forhold til hvad det ville koste at investere i en varmepumpe.

- Vi er selv ved at kigge på, om det kan betale sig med et mindre anlæg, der kan hjælpe os med opvarmning i vores administrationskontor. Vi bruger gas lige nu, og da det vil tage flere år at komme på fjernvarmenettet, så undersøger vi muligheden for at bruge varmen fra vores spildevand, siger Esge Homilius.

Samme udfordring går igen

Også hos Tønder Forsyning, som står for driften og vedligeholdelsen af 17 renseanlæg i Tønder Kommune, er de ved at se på mulighederne for at installere varmepumper ved nogle af deres anlæg.

- Skal det kunne lade sig gøre at udnytte potentialet i de par kubikmeter spildevand, vi udleder hvert år, kræver det, at rensningsanlæggene ligger tæt på fjernvarmenettet, da det ellers ikke vil give økonomisk mening, hvis der skal trækkes nye fjernvarmeledninger, forklarer driftschef hos Tønder Forsyning, John Pies.

Præcis samme udfordring med placeringen af fjernvarmeledningerne har de hos DIN Forsyning i Esbjerg, hvor nye rørforbindelser vil koste og gøre varmepumperne til en dårlig forretning.

Forretningsudviklingschef Claus A. Nielsen forklarer, at de derfor har vurderet, at det ikke for nuværende giver mening at bruge spildevand som energikilde i DIN Forsynings eksisterende fjernvarmesystem.

- I Esbjerg ligger renseanlæggene ikke optimalt. Derfor besluttede vi i første omgang at gå med en havvandsvarmepumpe, for havvand er der rigeligt af. Også selvom det ikke er lige så varmt, som spildevand er hele året, kan vi sagtens trække havvandet op og udvinde varme derfra, siger han.

Spildevand varmer boliger i Vejle

At det kan lade sig gøre, at genbruge varmen fra renset spildevand, er Vejle et eksempel på.

Vejle har et eksisterende fjernvarmenet, og det gør udnyttelsen af overskudsvarmen i spildevandet rentabelt - og lovligt.

Vejle Spildevand har investeret i to gasmotorer, som producerer 9.500.000 kWh om året i form af el og fjernvarme, oplyser Claus D. Christensen, som er chef for produktion hos Vejle Spildevand.

Spildevandsproduktionen hos Vejle Spildevand er nok til at dække et årsforbrug for 950 familier på fire personer.

Hvis vi ikke vil betale, så vil vi det ikke nok

Tilbage hos BlueKolding mener direktør Per Holm, at det er et problem, at økonomiske hensyn får lov til at stå i vejen for, at man erstatter fossile brændsler med de mange kilojoule, der i dag sendes direkte ud i havet.

Han anerkender, at løsningen kan blive dyrere, og at der i sidste ende kun er forbrugerne til at betale.

- Men hvis vi som samfund ikke vil betale det, den grønne omstilling koster, så er det fordi, vi ikke vil den nok, siger han.