Lokalt

Kat fundet med strips rundt om poterne

TV Midtvest logo
I samarbejde med TV Midtvest

Lokalpolitiet i Ringkøbing beder offentligheden om hjælp til at finde den skyldige. Der optræder et billeder der kan virke voldsomt i denne artikel.

En ung, rødstribet og tam hankat blev indleveret til politiet, efter en person havde fundet katten med strips rundt om poterne på Hovervej ved Spjald.

Politiet ser med stor alvor på sagen. Det oplyser politiassistent ved Lokalpolitiet i Ringkøbing, Martin Bjerg.

- Den er i meget, meget dårlig stand. Den er udsultet, og vi kan se, at stripsene er sat på af et menneske, fortæller politiassistenten.

Ifølge Martin Bjerg er det ikke hver dag, at de ser så grov dyremishandling.

- Katten skal muligvis have amputeret poterne efter de sorte strips, siger han og tilføjer:

- Vi kan ikke afvise, at det måske er børn, så vi vil gerne have at forældre taler med deres børn om sagen.

Katten blev indleveret den 9. august, og da politiet endnu ikke har fundet frem til den eller de skyldige, beder de nu offentligheden om hjælp.

Lokalpolitiet i Ringkøbing kan kontaktes på 114.

Midt- og Vestjyllands Politi ved ikke, hvem ejeren af den mishandlede kat er, men ifølge politi og dyrlæge er virker katten tam.