Lokalt

Særligt forløb skal forhindre førtidspension – men for kronisk syg kvinde var det "et fængsel"

TV 2 Østjylland logo
I samarbejde med TV 2 Østjylland

Laila Kjærgaard måtte samlet igennem seks års ressourceforløb i Randers Kommune, inden hun fik tilkendt førtidspension.

Det er godt et år siden, kronisk syge Laila Kjærgaard kom fri af jobcentrets mange krav og forventninger til hende.

Med en førtidspension i hånden kunne hun nu sænke skuldrene en anelse og få ro på sit liv.

Forud var gået en årrække med stribevis af forskellige forløb, der skulle få hende ud på arbejdsmarkedet og fri af offentlige ydelser.

- Det er jo nærmere et fængsel. Du kan ikke komme derfra, og du har ikke nogen muligheder, siger hun.

Primært på offentlig forsørgelse

Siden 1994 har Laila Kjærgaard primært været på offentlig forsørgelse. Kun afbrudt af korte ansættelser og en uddannelse som jordbrugsteknolog.

I 2015 valgte kommunen at tildele hende et såkaldt ressourceforløb, som er ét af kommunens sidste greb for at undgå en førtidspension. Et ressourceforløb er designet til at hjælpe borgere på vej mod job eller uddannelse.

Laila Kjærgaard oplevede dog ikke, at det rokkede hende nævneværdigt.

- Ressourceforløbet er lidt en kommunal losseplads. Som jeg ser det, handler det om økonomi, og så prøver kommunen ellers at putte kugler ned i firkantede huller, lyder det fra Laila Kjærgaard.

Hvad er et ressourceforløb?

Et ressourceforløb er en tværfaglig indsats, som skal hjælpe mennesker med komplekse problemer i job eller uddannelse.

Formålet med ressourceforløb er at udvikle arbejdsevnen hos mennesker, der har komplekse problemer, for eksempel sociale eller helbredsmæssige, ud over ledighed. Det kan for eksempel være mennesker med større fysiske handicap eller fysiske handicap i kombination med psykiske problemer.

Forløbet er rettet mod mennesker, som er i risiko for at ende på førtidspension. Det bygger på, at det er muligt og realistisk at udvikle personens arbejdsevne, så denne kan komme i enten uddannelse eller job.

Kilde: Socialstyrelsen

Ingen nævneværdig erhvervsevne

Ressourceforløbet varede tre år, og Laila Kjærgaard kom ikke tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod. Efter forløbet valgte kommunen derfor at tilkende hende endnu et treårigt ressourceforløb, så hun ikke endte på førtidspension.

Inden da havde kommunen indhentet en lægeattest fra Laila Kjærgaards læge, der konkluderede, at ”patienten ikke har en nævneværdig arbejdsevne på grund af hendes kroniske lidelser.”

De kroniske lidelser drejer sig om, at Laila Kjærgaard lider af hypermobilitetssyndrom og fibromyalgi, som er en kronisk smertesygdom.

- Bare jeg drejer mig, kan jeg få et hold i ryggen. Jeg balancerer på en knivsæg hver dag, bare for at få dagligdagen til at fungere.

Trods lægens konklusion blev det altså til endnu tre år i ressourceforløb.

Handler det om, at du ikke er gået helhjertet ind i det her og har ventet på en førtidspension?

- Sådan kunne man godt have tendens til at opfatte det, men jeg har forsøgt. Jeg har brugt tid og penge på at tage en uddannelse, som interesserer mig meget, og som jeg gerne ville bruge. Jeg havde jo en drøm og håb om, at det var det, jeg kunne komme til at arbejde med, siger Laila Kjærgaard.

Flest ender alligevel på førtidspension

Ressourceforløb blev indført i 2013, hvor den nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S), som beskæftigelsesminister var med til at reformere beskæftigelsesområdet.

Målet med reformen var at nedbringe antallet af borgere, der kommer på førtidspension, og derfor blev ressourceforløbene opfundet. Tanken er, at man ved hjælp af en helhedsorienteret indsats kan udvikle borgerens arbejdsevne, som man også har forsøgt i Laila Kjærgaards tilfælde.

Hun endte dog alligevel på førtidspension, og det gør faktisk størstedelen af dem, der gennemfører et ressourceforløb. I 2020, som er det seneste år, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fuldt opgjort, var 59,5 procent af dem, der var i ressourceforløb på landsplan alligevel tilkendt førtidspension 12 måneder efter endt ressourceforløb.

I Østjylland er det tal 61,1 procent, viser tal fra styrelsen. I Randers, hvor Laila Kjærgaard var tilknyttet, er tallet 64,4 procent.

- Vores succes handler ikke om procenter. Det er lovgivningen, vi arbejder efter. Vi måler vores succes efter, om dialogen med borgeren har været god, og om vi har haft en god faglighed, forklarer Helene Bækmark, der er direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.

Samtidig hæfter Helene Bækmark sig ved, at næsten 26 procent efter endt ressourceforløb i 2020 i Randers Kommune enten kom i job, fleksjob eller blev selvforsørgende.

Spekulerer ikke i økonomi

Laila Kjærgaard kaldte ressourceforløb for en kommunal losseplads, og hun er langt fra den eneste, der står tilbage med den oplevelse. Efter Rasmus Dalgaard i maj stod frem og fortalte, hvordan han havde udviklet PTSD efter syv år i jobcentret, har TV 2 Østjylland fået stribevis af henvendelser fra østjyder, der har følt sig parkeret på et ressourceforløb.

- Jeg kan godt forstå, at en borger oplever det på den måde. Når man er på et ressourceforløb, har man mange hindringer, før man kan nå frem til et job. Det er en lang rejse, men det er meget vigtigt at sige, at vi ikke parkerer borgere på et ressourceforløb. Det har vi ingen interesse i, hverken fagligt eller økonomisk, siger Helene Bækmark, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.

Ydelser fra kommunen

Ressourceforløbsydelse for en person over 25 år med børn: 15.570 kr. pr. måned – 186.840 kr. pr. år

Ressourceforløbsydelse for en person over 25 år uden børn: 11.716 kr. pr. måned - 140.592 kr. pr. år

Førtidspension enlig: 19.360 kr. pr. måned – 232.320 kr. pr. år

Årlig forskel kontra ressourceforløbsydelse: 45.480 kr.

Førtidspension samlevende: 16.457 kr. pr. måned – 197.484 kr. pr. år

Årlig forskel kontra ressourceforløbsydelse: 10.644 kr

100 pct fleksydelse: 19.348 kr. pr. måned – 232.176 kr. pr. år

Årlig forskel kontra ressourceforløbsydelse: 45.336 kr.

Netop det økonomiske aspekt er noget, der går igen, når kommunerne bliver kritiseret for alenlange ressourceforløb. Den økonomiske ydelse, en borger modtager på et ressourceforløb, er nemlig lavere end på en førtidspension.

Ifølge Helene Bækmark har de beskyldninger dog intet på sig. Hun forklarer, at den enkeltes sagsbehandler først og fremmest ikke har indsigt i den konkrete økonomi ved henholdsvis den ene og anden ydelse, da det ligger i en anden del af forvaltningen.

Grundydelsen er lavere på et ressourceforløb. Kan du så sige dig helt fri for, at det er noget, I kigger på?

- Ja, det kan jeg godt. Når en borger er i et ressourceforløb, har vi jo en lang række omkostninger som kommune. Vi har medarbejderløn, indsatser, udgifter til lægeattester og meget mere, som borgeren ikke ser og heller ikke skal belastes med. Når borgeren derimod er på førtidspension, har vi ikke omkostninger på de ting, så derfor er det dyrere for os at have en borger på et ressourceforløb fremfor en førtidspension.

Randers Kommunes udgifter til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension

Ressourceforløb

Ydelsesudgift: 130.120 kr.

Indsatsudgifter: 25.030 kr.

Lønudgifter: 11.250 kr.

Samlet: 166.400 kr.

Fleksjob

Ydelsesudgift: 123.200 kr.

Indsatsudgifter: 5.244 kr.

Lønudgifter: 11.250 kr.

Samlet: 139.694 kr.

Førtidspension

Ydelsesudgift: 162.100 kr.

Indsatsudgifter: 0 kr.

Lønudgifter: 0 kr.

Samlet: 162.100 kr.

Alle tallene er i gennemsnit per person. 

Kilde: Randers Kommune

Har fået det bedre

Laila Kjærgaard beskriver det som en kæmpe lettelse, at hun ikke længere er tilknyttet jobcentret. Hun bor nu på landet, hvor der er helt ro omkring hende.

- Psykisk har jeg fået det væsentligt bedre. Det har jeg, men jeg kan også mærke, jeg har fået mén af det, som jeg nok aldrig slipper af med, siger hun.

Selvom hun nu er ude af systemet, fylder de mange år stadig for hende. Både i krop og sind, men også i hendes skur, hvor en flyttekasse er fyldt med dokumenter fra den lange sag.

Med de erfaringer giver hun også gerne et godt råd til jobcentret i dets fremtidige forløb:

- De skal møde borgeren, der hvor borgeren er, i stedet for at få det hele til at passe ind i et skema. Så har man spillet fallit fra starten, siger hun.